1. division bliver skudt i gang i denne weekend, og Ringkøbing Håndbold starter med at tage på langfart, når det søndag gælder udekamp mod NFH Nykøbing Falster.
- Vi går efter at vinde. Det bliver en svær kamp, men Falster er et hold, vi helst skulle slå, hvis vi skal indfri vores målsætning om en midterplacering, siger træner Tomas Jensen.
Betydningen af en sejr i premieren kan ikke overvurderes.
- Det vil give os et boost af dimensioner. Så vil vi virkelig være kommet godt i gang med sæsonen, og det handler om mere end to point, siger Tomas Jensen.
Med til Falster er hele truppen på 13 spillere. Fløjspiller Tina Møller og målvogter Brita Plambech er ikke helt klar efter deres skader, men de er med i bussen og er også i stand til at spille, hvis det skulle blive nødvendigt.
Kampen fløjtes i gang 16.30.
Kontakt
sitemap
