Ringkøbing Håndbold er trådt ind i pokalturneringen, Nordea Cup, der er fremme ved femte runde. Første modstander bliver Herning Hauge Håndbold, der spiller i Jyllandsserien, hvor holdet ligger på andenpladsen.
Holdet består af mange unge spillere, som primært kommer fra de to moderklubbers ungdomsafdelinger. Det er en ambition for Herning Hauge Håndbold at rykke op i 3. division til sæsonen 2010/2011.
Blandt spillerne hos Herning Hauge Håndbold er en landsholdsspiller. Sanne Skov Ricketts er nemlig halv englænder, og hun er med i Englands landsholdstrup, der arbejder målrettet på at gøre en god figur, når OL skal afvikles i London i 2012.
Kampen skal spilles tirsdag d. 27. januar 19.15 i Sportscenter Herning.
Se mere om modstanderen på www.hhhdamesenior.dk
Kontakt
sitemap
