Det lykkedes ikke for Ringkøbing Håndbold at følge op på de gode takter fra sidste weekend.
Søndagens hjemmekamp mod Roskilde Håndbold blev tabt 28-33 efter en kamp, hvor to perioder i starten af begge halvlege kostede dyrt.
Gæsterne startede med at score syv mål i løbet af de første syv minutter uden Ringkøbing kunne modsvare det. Men efter den lidt famlende start kom Ringkøbing flot tilbage og bragte sig foran 15-13. Det var dog Roskilde, som lukkede halvlegen af med tre scoringer, og pausestillingen lød på 15-16.
2. halvleg blev også åbnet sløjt af Ringkøbing, og Roskilde skabte en afstand på syv mål, hvilket blev afgørende. I de sidste 20 minutter fik Ringkøbing igen styr på spillet, men da var afstanden for stor til at der blev skabt spændingen om udfaldet.
Træner Tomas Jensen ærgrede sig over kampens forløb.
- Det var primært i forsvaret, vi havde problemerne. Vi havde ikke det store besvær med at score, og 28 mål burde være nok til at vinde. Det mest ærgelige er, at vi burde kunne vinde over Roskilde. Det var vores egen skyld, at vi tabte, siger Tomas Jensen.
Det positive ved kampen var, at holdet viste moral ved at kæmpe sig tilbage efter en dårlig start på begge halvlege.
-. På en måde er kampen et skridt i den rigtige retning, for vi ved, vi kan gøre det bedre. Det er positivt, at vi ved, vi kunne have vundet kampen, hvis vi havde været mere klar fra start. Så nu skal vi finde takterne fra Odense igen, for det er det niveau, vi ved, vi kan præstere, siger Tomas Jensen, der også kan være tilfreds med målvogter Maria Brunses præstation i de sidste 20 minutter.
Kampfakta: Ringkøbing Håndbold - Roskilde Håndbold 28-33 (15-16). Mål: Ann Charlott Hansen 6, Maria Ipsen 5, Louise Ljungberg 5, Malou Stafrén 3, Christina H. Pedersen 3, Christina Krog Pedersen 2, Nette Hvam 2, Miriam Juul 1, Majbritt Rosenkvist 1. Udvisninger: Ringkøbing 3x2 min., Roskilde 2x2 min.
Kommentarer:
...............
'Hvis i var bedre burde i nok vinde på en dag hvor Roskilde mangler tre mand i bagkæden!!!!!! SAMT- har to af deres fire bagspiller på kampdagen syge?! '
Kontakt
sitemap
