I sjette forsøg lykkedes det RSU-Ringkøbing at trække en sejr i land i 3. division. Det skete tirsdag aften på hjemmebane med en overbevisende sejr på 27-18 over Mejrup-Hvam.
Sejren var ekstra vigtig, fordi der nu er meget lille afstand til det store midterfelt i rækken. Et nederlag mod Mejrup-Hvam havde tværtimod betydet en ubehagelig afstand op fra nedrykningspladserne.
- Vi havde fokus på at skulle vinde de små kampe i kampen. Vi vandt langt flere af de små kampe end tidligere og derfor vandt vi kampen meget sikkert. Vi stod virkeligt sammen og kæmpede som en enhed hele kampen. Selv to minutter før tid med et forspring på otte mål, så var det os, der kastede os på gulvet efter de løse bolde. Det var virkeligt flot, siger træner Jan-Ole Kristensen.
I spidsen for holdet var Malene Pedersen og Mai Pedersen. De spillede deres bedste spil i sæsonen og lavede tilsammen 17 af de 27 mål. Med på holdet var også de to ynglingespillere Mette Krupa og Pernille Sudergaard.
Kampfakta: RSU-Ringkøbing - Mejrup-Hvam 27-18 (13-10). Mål: Malene Pedersen 11, Mai Pedersen 6, Sanne Heinze 3, Sanne Stengaard 2, Elisabeth Bak 2, Tine Kristoffersen 2, Anne Andersen 1
Kontakt
sitemap
