Sekundær navigation

Næste hjemmekamp
 
Vs   

Der er ikke flere hjemmekampe i denne sæson 

OK Benzinkort

Tank penge til
Ringkøbing Håndbold

Få et OK Benzinkort til billig benzin og diesel, og støt Ringkøbing Håndbold.

OK sælger benzin, diesel, fyringsolie, træpiller, varmepumper, el, m.m. 

Klik og læs mere >>

nyheder

Iselin Klev er vældig fornøjet i Ringkøbing

Den 24-årige norske pige Iselin Klev er efter sine første måned i Danmark i fuld gang med at falde til i Ringkøbing. Både som håndboldspiller og menneske. Fra den norske eliteserie og Oslo til den danske 1. division og Ringkøbing.

- Jeg har det vældig godt. Jeg er kommet på plads i lejligheden, hvor jeg kan se til fjorden. Jeg har trænet med holdet i fire uger, og det har også fungeret godt med både spillet og socialt, hvor det har været let at komme i kontakt med de andre. Så det går godt. Jeg har boet tre år i Oslo, så det er lidt uvant for mig at bo i en noget mindre by som Ringkøbing. Men det er en hyggelig by med en god atmosfære. Og så skulle det jo være Europas lykkeligste by, så det kan jo kun blive godt, siger Iselin Klev med et smil i stemmen.

Det var et stort spring i håndboldkarrieren at sige farvel til Stabæk, hvor hun var etableret som en central spiller i en klub, der lå i den gode halvdel af eliteserien.

- Jeg er lidt uvidende omkring niveauet i den danske 1. division. Men det er helt sikkert højere, end niveauet i den næstbedste række i Norge. Ringkøbing er ikke dårligere, end de mindre gode hold i Eliteserien. Jeg er vældig positiv omkring niveauet. I Norge er spillet med meget fokus på det fysiske. I Danmark er det lidt hurtigere og mere teknisk håndbold. Og jeg er faktisk imponeret over det tekniske niveau på holdet, siger Iselin Klev.

Med den lidt anderledes spillestil i dansk håndbold, så tror hun på, det er et rigtigt valg at starte sin danske karriere i den næstbedste række.

- Når man skal skifte klub og spille i et andet land, så skal man nok ikke satse mod stjernerne fra starten. Jeg må tilpasse mig spillestilen i Danmark, og jeg må udvikle mig, siger Iselin Klev, der føler udviklingen både personligt og kollektivt er gået hurtigt.

- Jeg kan godt mærke, det er et nyt hold med løbebaner og timingen, så det skal arbejdes lidt ekstra, men jeg er vældig fornøjet med det. Vi er kommet vældig langt på kort tid. Vi har ikke spillet så mange træningskampe, som jeg kunne have ønsket mig. Men vi har terpet meget til træning, og så skal vi jo spille en del kampe til Nøvling Cup i weekenden, så der kan ske meget. Vi er helt sikkert på rette vej, siger Iselin Klev.

Hun var også på rette vej, da der mandag blev sendt på coopertest til træning. Her skal der løbet så langt som muligt på 12 minutter. Iselin Klev viste vejen med en tur på 2870 meter.
- Det gik bedre end ved sidste test. Alle havde forbedret sig, så Thomas Hørlyk var også fornøjet.

Foto: Hans Petter Witte - www.pbase.com/hpw




   Se alle nyheder       Kommentarer(0)


Kommentarer:




Navn*

Kommentar*


capatcha

Indtast ordet på billedet*


RH Partner

Guld sponsor

Sølv Sponsor