Sekundær navigation

Næste hjemmekamp
 
Vs   
Søndag d. 12. februar kl. 14.00
Ringkøbing Håndbold - Stilling-Skanderborg

OK Benzinkort

Tank penge til
Ringkøbing Håndbold

Få et OK Benzinkort til billig benzin og diesel, og støt Ringkøbing Håndbold.

OK sælger benzin, diesel, fyringsolie, træpiller, varmepumper, el, m.m. 

Klik og læs mere >>

nyheder

Flot sejr i Frederikshavn

En af sæsonens allersværeste udfordringer blev løst med bravour, da Ringkøbing Håndbold tog til Frederikshavn og vandt udekampen mod Frederikshavn Fox 21-18 efter pauseføring 14-10.

Med udgangspunkt i et meget veloplagt forsvar fik holdet etableret den base og den rygrad, som er så vigtig for holdet. Og det var en base, som skabte en ro, der spredte sig til offensiven og fastholdt pigerne fokuserede og med mentalt overskud, selv om kampen blev meget intens i særligt de sidste 30 minutter.

Ringkøbing var tændte fra start og med de to første scoringer markerede holdet, at de var klar til kamp.

- Man kunne mærke fra starten, at indstillingen var i orden. Det var vigtigt, at de gik ind til kampen for at have det sjovt, og man kunne se på dem, at de virkelig var klar, siger Thomas Hørlyk.

Spillet var meget tilbage til basis. Forsvaret gav gode betingelser til Sara Nirvander i målet, og offensivt kørte Betina Kjær og Ann Charlott Hansen de faste aftaler.

- Én af nøglerne til kampen var, at vi holdt os til aftalerne. Det gav tryghed og ro, og det betød også, at vi ikke fik de udfaldsperioder, som vi har haft i de første kampe. Derfor gik vi meget op i at spille de samme systemer. Det vi er gode til, det skal vi være rigtig gode til, siger Thomas Hørlyk.

Efter pausen blev kampen mere intens. Der gik næsten 10 minutter før den første scoring, og det var Ringkøbing, som øgede til 15-10. Men Fox kom tilbage og fik reduceret til 15-14. Ringkøbing trak igen fra til 17-14, men stillingen blev senere til 18-17 til Ringkøbing. På intet tidspunkt nåde Fox dog helt op på siden af Ringkøbing.

Betydningen af disse to point er stor, men ifølge Thomas Hørlyk, så skal man også være forsigtig med at holde armene i vejret for længe.

- Det giver jo et stort selvtillidsboost. Det giver følelsen af, at vi kan sgu godt. Den selvtillid skal vi tage med videre. Men på søndag har vi en hjemmekamp mod Slagelse, og der skal vi have dyderne fra dagens kamp med igen. Vi må ikke lave den fejl at tro, at nu kommer vi nemt til den næste sejr, slår Thomas Hørlyk fast.

Frederikshavn Fox - Ringkøbing Håndbold 18-21 (10-14). Mål: Maja Bang 6, Henriette Holm 5, Iselin Klev 3, Betina Kjær 3, Tina Torabi 2, Liza Olsen 1, Audur Jónsdóttir 1. Udvisninger: Fox 2x2 min., Ringkøbing 3x2 min.


   Se alle nyheder       Kommentarer(4)


Kommentarer:

mads
'RESPEKT PIGER
Havde fox til at vinde med 27-20, efter jeres kamp i søndags, men tog heldigvis fejl.vi ses på søndag vh mads '

Bjarne
'Super :) Dejligt, at holdet kæmper samlet efter en lidt skuffende og svær sæsonstart.
Også skønt at læse på Fox hjemmeside, at I gjorde det vanskeligt for dem at etablere et skræmmende angrebsspil.
Nu glæder jeg mig til på søndag, hvor I kan forvente stor opbakning fra et talstærkt hjemmepublikum.'

John Clausen
'Dejligt, dejligt. Det er et kanon resultat som "vi" alle er stolte af og - ikke mindst - viser det jo, det store potientiale som holdet har. En stor "forløsning" tror jeg - for alle!
'

Søren Schwabe
'Det er super flot, og en god skalp tidligt i sæsonen. Jeg glæder mig til søndag i hallen'




Navn*

Kommentar*


capatcha

Indtast ordet på billedet*


RH Partner

Guld sponsor

Sølv Sponsor