RSU-Ringkøbing var i aktion søndag eftermiddag hjemme i ROFI-Centret, men desværre blev det kun til et enkelt point, da holdet spillede 20-20 mod Ribe HK.
RSU kom ellers godt fra start og spillede stærk i 1. halvleg i både forsvar og angreb, hvilket ledte til pauseføring 13-9. Særligt Janne Stengaard var veloplagt i offensiven, og Ribe valgte at mandsopdække hende.Mandsopdækningen hæmmede RSU i 2. halvleg, og da holdet generelt ikke kom op i samme tempo som i 1. halvleg, blev forspringet indhentet, og den udlignende scoring blev sat ind kun tre sekunder før slutfløjtet.
- Det var et rigtigt ærgeligt pointtab i en kamp, hvor vi styrede 1. halvleg, men ikke magtede at bevare det, siger Jan-Ole Kristensen, som kunne fremhæve Mai Pedersen for en god præstation gennem hele kampen.
Næste opgave for holdet er næste tirsdag på udebane mod Silkeborg IF.
RSU Ringkøbing - Ribe HK 20-20 (13-9). Janne Stengaard 6, Malene Pedersen 5, Mai Pedersen 4, Mette Krupa 3, Anne Andersen 2
Kontakt
sitemap
