Sekundær navigation

Næste hjemmekamp
 
Vs   

Der er ikke flere hjemmekampe i denne sæson 

OK Benzinkort

Tank penge til
Ringkøbing Håndbold

Få et OK Benzinkort til billig benzin og diesel, og støt Ringkøbing Håndbold.

OK sælger benzin, diesel, fyringsolie, træpiller, varmepumper, el, m.m. 

Klik og læs mere >>

nyheder

Talenttræning er kommet godt fra start

Ringkøbing Håndbold startede i november med fælles talenttræning for spillere i hele regionen for pigespillere, juniorspillere, ynglingespillere og ungseniorer.
Piger og damejunior mødes en gang om måneden, mens ynglinge og ungsenior mødes to gange om måneden.

- Vi er utrolig godt tilfredse med starten. Det er meget positivt, og vi har fået gode tilbagemeldinger, siger Jan-Ole Kristensen.
Talenttræningen arbejder ikke frem mod kampe og resultatmæssige mål. Det handler om udvikling af den enkelte spiller. En udvikling, som kommer den enkelte spiller til gavn, men som også kan have god betydning for klubberne, fordi spillerne vender tilbage til klubtræningen med nye oplevelser og ny motivation.

Den seneste samling for pigespillere og juniorer havde deltagelse af 20 spillere. Fem trænere var med til samlingen, så det giver masser af tid til hver enkelt spiller. Temaet for seneste samling var at lære at lægge en god og brugbar aflevering, også under pres.
Der har været deltagelse til talenttræningerne fra blandt andre Skjern Håndbold, Videbæk/Fiskbæk KFUM, Ørnhøj IF og Højmark GF.

Næstformand i Ørnhøj IF, Vinni Jakobsen, er glad for at klubbens piger kan få ny inspiration med gode spillere fra et stort område.
- Jeg synes, det er rigtig godt. Jeg snakkede med en af pigerne efter sidste samling. Hun sagde, det var hammer-godt, men også rigtig hårdt. Og så glæder hun sig bare til næste gang. Jeg har kun hørt ros for det, siger Vinni Jakobsen, der har sendt fem af klubbens spillere til Ringkøbing Håndbolds talenttræning.
- Det er en god samling, for der er ikke nogen, der bliver sorteret fra, fordi de ikke er gode nok. Det kan være hårdt for en pigespiller, hvis man får at vide, at man ikke er god nok. Men sådan er det ikke her. Spillerne får noget ud af træningen, og de kommer tilbage til træningen i Ørnhøj med ny inspiration. De får også prøvet nye øvelser, som de kan bruge i vores træning, siger Vinni Jakobsen.

Den positive modtagelse i Ørnhøj vækker genkendelse hos Jan-Ole Kristensen.
- De små klubber synes, det er godt. Vi håber på, det kommer klubberne til gavn, for spillerne får en helt anden slags træning, hvor vi udvikler de basale ting. Vi prioriteter talenttræningen højt i Ringkøbing Håndbold, og vi vil gerne have endnu flere spillere med. Der er som forventet masser af talent i det vestjyske, og hvis vi har brug for mere plads, så tager vi Hal 2 i brug, siger Jan-Ole Kristensen.


   Se alle nyheder       Kommentarer(0)


Kommentarer:




Navn*

Kommentar*


capatcha

Indtast ordet på billedet*


RH Partner

Guld sponsor

Sølv Sponsor