ringkobinghaandbold.dk

Kampen, der aldrig bliver glemt

Ringkøbing Håndbold mod Øresund Håndbold. En kamp, der bliver spillet på søndag.
Men også en kamp, som vækker minder.

Tilbage i foråret 2008 spillede de to hold en kamp, som kalder på de store ord. Dramatisk, nervepirrende, uforudsigelig og ikke mindst betydningsfuld.
En kamp, hvor pladsen i 1. division var på spil. Og pladsen var tæt på at glide ud af Ringkøbings hænder. Meget tæt.

- Det står skinnende klart i hukommelsen. Jeg har prøvet meget i min tid som træner, men ingenting kan måle sig med den kamp, siger Jan-Ole Kristensen.
Han var dengang ikke bare sportschef, men også træner for holdet sammen med Kim Olesen.

Situationen var klar. Ringkøbing Håndbold sluttede 1. division på 11. pladsen og efter knap to måneders ventetid skulle de afgørende kvalifikationskampe spilles mod Øresund Håndbold fra 2. division.

Super nervøse

Første kamp var på udebane og blev tabt 23-28.
Så presset var maksimalt inden returkampen i ROFI-Centret.

- Spillerne var super nervøse. Alt omkring kampen var super nervøst. Pigerne vidste sgu godt, hvor vigtigt det var for klubben. Vi havde jo sat i søen, hvad vi ville i Ringkøbing Håndbold, og en nedrykning til 2. division var absolut ikke med i ambitionerne. Men vi vidste også, at vi var et bedre hold end Øresund, og vi ville nok vinde ni ud af ti kampe mod dem, siger Jan-Ole Kristensen.

Nede med 10

Så med nerver både i kroppen og udenpå de lyserøde spillertrøjer blev kampen sat i gang. Holdet var jo bagud med fem mål efter første kamp, og lystavlen i ROFI-Centret viste 1-6, da der blev taget timeout.

- Så var vi jo nede med 10 mål. Der var 53 minutter tilbage. Vi fortalte pigerne, at nu var der ingen vej tilbage. Nu skulle der fightes. Planen var, at vi skulle give den fuld tryk på at holde dem i forsvaret og så spille med tålmodighed i angrebet og undgå deres kontraangreb.

Og planen lykkes. I de sidste 53 minutter blev Øresund holdt nede på ni scoringer. De blev holdt i forsvaret, og Maria Brunse stod i målet en fantastisk kamp.
Efter 48 minutter og 23 sekunder scorede Majbritt Rosenkvist til 20-15.
Det var lige præcis nok til at sikre pladsen i 1. division.

Total drænet

Men ét mål mere til Øresund ville vende situation om. Det mål kom ikke. Ét mål til Ringkøbing ville dæmpe den værste nervøsitet. Det kom. Men der skulle gå 11 minutter og 30 sekunder, før Nette Hvam scorede i sidste sekund til 21-15.

Pigerne gik amok i jubel i en klynge midt på banen. Der var kram og glædestårer. Forløsning og udmattelse.
Lidt væk fra klyngen pustede Jan-Ole Kristensen ud.

- Jeg var nødt til at sætte mig ned og få lidt ilt til kroppen. Jeg var totalt drænet for alt. Jeg var mindst lige så træt som spillerne. Under kampen var det som at være i en klokke, hvor der var total fokus på kampen. Og bagefter var det helt surrealistisk. Jeg husker bedst, da Henriette Holm kom hen til mig efter kampen og var helt oppe at køre, siger Jan-Ole Kristensen.

Ingen selvfølge

Henriette Holm var en af de tilskuere, der havde det sværest. Hun havde lavet en aftale med Ringkøbing Håndbold for den følgende sæson, som var så tæt på at blive i 2. division. Det samme havde Katrine Thomsen og Betina Kjær, ligesom Thomas Hørlyk var på vej.

- Det er svært at sige, hvad der ville ske, hvis vi rykkede ned. Det var helt klart, at budgettet ville være det samme og målsætningerne for Ringkøbing Håndbold ikke ville blive droppet. Det var 100 procent sikkert. Vi ville arbejde videre med det udgangspunkt, at vi så var i 2. division. Men det var jo ikke en selvfølgelighed, at vi ville rykke direkte op i 1. division igen. Vi ville jo være holdet, alle ville slå, og der ville være et enormt pres på os, siger Jan-Ole Kristensen.

Det forbliver heldigvis tankespind. Festen om aftenen den 24. maj 2008 blev afslutningen på en dramatisk sæson og samtidig startskuddet til den næste periode i Ringkøbing Håndbolds liv. Et år senere spillede Ringkøbing Håndbold med i oprykningsspillet til ligaen, og Øresund Håndbold vandt 2. division.

Nu mødes de to hold igen.