Sekundær navigation

Næste hjemmekamp
 
Vs   

Der er ikke flere hjemmekampe i denne sæson 

OK Benzinkort

Tank penge til
Ringkøbing Håndbold

Få et OK Benzinkort til billig benzin og diesel, og støt Ringkøbing Håndbold.

OK sælger benzin, diesel, fyringsolie, træpiller, varmepumper, el, m.m. 

Klik og læs mere >>

nyheder

Håndboldåret sluttede perfekt

Ringkøbing Håndbold kan gå på juleferie med god samvittighed efter det søndag blev til en meget vigtig sejr over Hadsten Sports Klub. Sejren blev på 26-23 efter en spillemæssig jævn kamp, som dog blev opvejet af en meget stærk arbejdsindsats.  De to point betyder, at der nu er skabt et hul på fire point til de direkte nedrykningspladser.

Kampen blev åbnet i dårlig stil, og gæsterne bragte sig foran 4-0 efter de første fire minutter. Den føring blev holdt med stillingerne 1-5 og 2-6, før Ringkøbing Håndbold fik helt fat i forsvaret, fik mere tålmodighed i angrebsspillet og fik de vigtige marginaler med sig. Efter 15 minutter var der blevet reduceret til 5-6, og med til at indhente Hadsten var hjælp fra træværket, der i løbet af første halvleg tog sig af seks Hadsten-afslutninger.
De to hold fulgtes ad til 9-9, og særligt Majbritt Rosenkvist trådte i karakter angrebsmæssigt for at skabe føringen. Hun sørgede for 9-9 på straffekast, hun scorede sit femte mål til stillingen 10-9. Derefter scorede Christina Pedersen til 11-9, og Louise Ljungberg udnyttede et indspil fra Majbritt Rosenkvist til 12-9. Ved pausen førte Ringkøbing 13-10.

Efter pausen åbnede Ann Charlott Hansen scoringen til 14-10, men Hadsten kæmpede videre og lukkede sig tilbage i kampen. Det var ikke mindst en mandsopdækning af en veloplagt Maria Ipsen, som brød Ringkøbings gode rytme. Hadsten kom tæt på ved reduceringen til 17-16, men den dør blev lukket og føringen blev igen udbygget. Den nåede op på 22-17 primært på grund af stærkt forsvar, som fik den nødvendige assistance fra Maria Brunse i målet.

Endnu engang viste Hadsten dog flot fight, og afgørelsen på kampen kom først i det sidste minut. Hadsten fik reduceret til 24-23 efter 28.10 minutter. Men 45 sekunder senere fik Ringkøbing en meget afgørende og spændende mulighed, da der blev dømt straffekast. Christina Pedersen tog det store ansvar på sig og scorede sikkert til 25-23. Det blev fulgt op med en redning fra Maria Brunse og årets sidste scoring fra Nette Hvam til slutresultatet 26-23.

Kampfakta: Ringkøbing Håndbold - Hadsten Sports Klub 25-23 (13-10). Mål: Louise Ljungberg 7, Majbritt Rosenkvist 5, Malou Stafrén 4, Christina Pedersen 3, Nette Hvam 3, Ann Charlott Hansen 3, Christina H. Pedersen 1. Udvisninger: Ringkøbing 1x2 min., Hadsten 4x2 min.


   Se alle nyheder       Kommentarer(3)


Kommentarer:

tiestepeefanT-online
'meget interessant, tak
'

Fan
'Helt forrygende afslutning på halvsæsonen. Forsæt den gode stil i det nye år, og det bliver ikke aktuelt at kigge nedad i tabellen. Glædelig jul og godt nytår.'

Boy Boysen
'Kanon afslutning på 2007. Jeg håber på endnu flere point og sejre i det nye år... Held og lykke!'




Navn*

Kommentar*


capatcha

Indtast ordet på billedet*


RH Partner

Guld sponsor

Sølv Sponsor