Sekundær navigation

Næste hjemmekamp
 
Vs   
Søndag d. 12. februar kl. 14.00
Ringkøbing Håndbold - Stilling-Skanderborg

OK Benzinkort

Tank penge til
Ringkøbing Håndbold

Få et OK Benzinkort til billig benzin og diesel, og støt Ringkøbing Håndbold.

OK sælger benzin, diesel, fyringsolie, træpiller, varmepumper, el, m.m. 

Klik og læs mere >>

nyheder

Festfyrværkeri i ROFI-Centret

Ringkøbing Håndbold leverede tirsdag aften en af sæsonens allerstørste bedrifter, da Frederikshavn Fox blev besejret overbevisende i ROFI-Centret med 31-22 efter pausestillingen 15-10.

Pigerne blev båret frem af et feststemt publikum, og de fik en flot holdpræstation fra pigerne til gengæld. Fra kampens første sekund udstrålede Ringkøbing Håndbold vilje og en enorm lyst til at præstere.

Det første kvarter var en lige affære. Ringkøbing havde fint styr på forsvaret, og Sara Nirvander startede godt i målet. Offensivt kom holdet fint frem til chancer, men havde noget besvær med at passere målvogteren fra Fox, så efter det første kvarter var Ringkøbing bagud 4-5.

Men det lykkedes at få mere succes i afslutningerne, og med en flot afslutning på halvlegen gik Ringkøbing til pause 15-10.

En af de spillere, som gjorde en forskel i den periode var Audur Jónsdóttir, der trådte i karakter med gode scoringer. En stil, hun fortsatte resten af kampen.

Efter pausen gik Fox mere offensivt til værks i forsvaret, og det gav lidt småproblemer hos Ringkøbing. Men forspringet blev bevaret på tre-fire mål.

Klogt styret af Betina Kjær fik holdet åbnet op for gæsternes forsvar, så festfyrværkeriet kunne eksplodere i kampens sidste kvarter, hvor Ringkøbing rykkede fra 22-18 til slutresultatet 31-22.

- Pigerne skal have rigtig stor kredit for deres præstation. Jeg kan kun rose dem for den fantastiske indstilling, de kom med. Det var virkelig imponerende, siger Thomas Hørlyk.

Han var da også pænt overrasket over, at sejren blev så sikker.

- Jeg havde regnet med en intens kamp, som ville blive vundet med højest to-tre mål. Jeg er overrasket over, vi vandt så klart, og jeg er særligt overrasket over, vi scorede 31 mål, siger Thomas Hørlyk.

Torsdag kan du her på siden læse kommentarer fra Audur Jónsdóttir og Betina Kjær.

Ringkøbing Håndbold - Frederikshavn Fox 31-22 (15-10). Audur Jónsdóttir 7, Betina Kjær 7, Henriette Holm 6, Katrine Thomsen 3, Miriam Juul 2, Iselin Klev 2, Tina Piil Torabi 2, Louise Gundesbøl 1, Liza Olsen 1. Udvisninger: Ringkøbing 4x2 min., Frederikshavn: 1x2 min.




   Se alle nyheder       Kommentarer(4)


Kommentarer:

John Clausen
'Super flot indsats.
Dejligt at se det flotte angrebsspil som belønnes med 31 mål!
Og - endelig - nu har vi divisionens bedste forsvar! Sådan - hvor svært kan det være?'

Betina Kjær
'Endnu engang tak til vores altid trofaste publikum for en rigtig god opbakning - og tak for endnu en rigtig fed oplevelse i ROFI! :)
På holdets vegne, Kjær.'

mads
'I holder stilen piger dejlig at se at når en ikke har tur i det tar en anden over. Pøj pøj på lørdag '

Hans Peder
'Forrygende flot sejr piger. Nu må I love, at I holder gejsten og kæmper alt hvad I har lært, når I tager til Lyngby, for de kan godt blive en hård nød at knække.'




Navn*

Kommentar*


capatcha

Indtast ordet på billedet*


RH Partner

Guld sponsor

Sølv Sponsor