Ringkøbing Håndbold besluttede tirsdag aften at skifte ud på trænerposten med øjeblikkelig virkning.
Tomas Jensen er blevet fritstillet, og han erstattes for resten af sæsonen af asistenttræner Kim Olesen og sportschef Jan-Ole Kristensen.
- Vi føler i bestyrelsen, at vi er nødt til at give holdet et frisk pust. Vores klare målsætning for denne sæson er at overleve i 1. division, så vi i næste sæson kan udvikle os yderligere. Med nederlag i de to seneste kampe, så er vi kommet under mere pres, og derfor er vi blevet nødt til at gøre noget ekstraordinært, siger bestyrelsesformand Jens Erik Pedersen.
Det var i forvejen planlagt, at der skulle skiftes ud på trænerposten efter denne sæson. Processen med at finde en ny træner for den kommende sæson fortsætter derfor efter planen.
Kim Olesen og Jan-Ole Kristensen står i spidsen for holdet første gang torsdag aften i hjemmekampen mod Silkeborg-Voel KFUM, der spilles 19.30.
Kontakt
sitemap
