Efter to nederlag på stribe kom RSU Ringkøbing tilbage på den rigtige vinderkurs, da holdet torsdag hjemme i ROFI-Centret vandt overbevisende 21-17 over Team Grindsted / Billund.
Med til de cifre hører, at RSU med otte minutter tilbage var foran hele 21-11.
Julie Abildgaard var fremragende i målet, og foran hende stod forsvaret rigtig godt.
De sidste otte minutter kom der for meget sløs i spillet, og offensiven var ikke skarp nok i detaljerne, og derfor fik gæsterne pyntet på resultatet i slutfasen.
RSU-Ringkøbing spiller næste kamp 7. november, og det er igen på hjemmebane. Holdet spiller mod SGI Håndbold umiddelbart efter lokalbraget i 1. division mellem Ringkøbing Håndbold og Tarm-Foersum.
RSU-Ringkøbing - Team Grindsted/Billund 21-17 (13-8). Janne Stengaard 6, Katia Lembcke 3, Sanne Stengaard 3, Louise Hørlyk 3, Maiken Kirk 3, Susanne Hamborg 1, Majbritt Jakobsen 1, Anne Andersen 1.
Kontakt
sitemap
