Der var ikke enstemmighed, men det var tæt på, da Miriam Juul blev kåret til kampens spiller af publikum.
Blandt de mange stemmer blev Helle Sørensen trukket ud som vinder af dagens gevinst.
To tilskuere havde ramt rigtig i deres gæt på resultatet, og her blev Lis Jensen udtrukket som vinderen.
---
Anne Sofie Hjort rejser efter planen med U/19-landsholdet til Tjekkiet på onsdag, men lidt ømhed i armen gør hendes deltagelse lidt tvivlsom. Hun var heller ikke så meget i aktion i søndagens kamp, hvor det blev til knap syv minutters spilletid. Det kom særlig var Henriette Holm på venstre fløj til gode. Hjort leverede et par gode udspil til Holm, og det var også på en ripost fra Anne Sofie Hjorts afslutning, Henriette Holm scorede Ringkøbings sidste mål til 22-16.
---
Mette Vestergaard Brandt var med sine 181 A-landskampe i bagagen den i særklasse mest rutinerede spillere i aktion i søndagens kamp. Højre backen fyldte forleden 35 år, men hun viste i glimt sine store kvaliteter både som afslutter og iscenesætter.
---
Martina Adamsson-Jensen kunne godt mærke sin krop efter kampen. Hun måtte have behandling to gange i løbet af 2. halvleg. Først røg hun i gulvet og slog ryggen og siden måtte hun fortrække til bænken efter et slag over hånden. De to skrub var dog ikke noget, der kunne fjerne glæden over en god halvleg med et par gode mål fra distancen.
---
Dagens Match Partner var Profil Optik, og de var også på banen med en konkurrence. Her handlede det om at gætte dagens topscorer for Ringkøbing Håndbold. Topscorerværdigheden blev delt af Iselin Klev og Miriam Juul, så der var mange om buddet, men der blev udtrukket én heldig vinder, der vandt et Skagen vægur.
Dinner Partner til kampen var Røgeriets Spisested & Hvide Sande Røgeri, der leverede maden til VIP-Arrangementet.
Kontakt
sitemap
