Sidste weekend var modstanderen holdet på andenpladsen. Denne weekend er modstanderen holdet på førstepladsen. Det er nemlig Skive fH, der gæster ROFI Centret. Men selv om, der venter en meget svær kamp, så er fokus uændret hos Ringkøbing Håndbold.
- Vi skal holde fokus på vores eget spil. Vi er i gang med en vigtig proces, og vi har trænet godt i ugens løb, og det ser ud til at gå den rigtige vej, siger Kim Olesen.
I træningen bliver der blandt andet fokuseret på kontrafasen, en ændret forsvarsopstilling og et angrebsspil med hårdt pres og stor tålmodighed til at vente på de bedste målchancer.
- Vi er nået et godt stykke, men der skal stadig arbejdes hårdt. Så må vi se, hvor langt det rækker mod Skive. Vi vil igen blive mødt med et hårdt fysisk pres, men vi går altid efter sejren, selv om det selvfølgelig bliver utrolig svært, siger Kim Olesen.
Skive har to store profiler i Heidi Astrup og Olga Assink. Det er dog et hold med mange andre profiler, som gerne tager det nødvendige ansvar. Holdets topscorer er Mette Kristensen, men også Dianne Møller er en meget farlig afslutter.
Kampen spilles i ROFI Centret lørdag 15.30
Kontakt
sitemap
