Sekundær navigation

Næste hjemmekamp
 
Vs   

Der er ikke flere hjemmekampe i denne sæson 

OK Benzinkort

Tank penge til
Ringkøbing Håndbold

Få et OK Benzinkort til billig benzin og diesel, og støt Ringkøbing Håndbold.

OK sælger benzin, diesel, fyringsolie, træpiller, varmepumper, el, m.m. 

Klik og læs mere >>

nyheder

Nedtælling til den interne kamp

Det bliver uden tvivl en speciel og lidt mærkelig oplevelse, når kampen i Nordea Cuppens femte runde skal afvikles tirsdag aften. RSU Ringkøbing møder Ringkøbing Håndbold, og det er reelt en kamp mellem andetholdet og førsteholdet.
Kampen er blevet en realitet, fordi de to hold spiller på forskellige licenser og formelt set er to forskellige klubber. Men reelt er der tale om to hold fra samme klub.
- Det er da lidt uheldigt, at vi skulle trække hinanden. Men vi tager udfordringen op, selv om vi nok ikke kan overraske hinanden, siger Malene Pedersen fra RSU Ringkøbing.
Når kampen er i gang, så garanterer hun, at der vil blive kæmpet. Men op til kampen har der været en afslappet stemning om det interne Ringkøbing-opgør.
- Vi har joket lidt med det. Vi er enige om, at fanklubben nok får en travl aften, når de skal heppe på begge hold. Det bliver lidt specielt, men vi ser allesammen frem til kampen, siger 21-årige Malene Pedersen.
Hun stammer fra Ørnhøj og har spillet otte år i Team Tvis Holstebro. Hun er flyttet til Ringkøbing, hvor hun er i elev i Ringkjøbing Landbobank. Det passer godt ind i hendes planer, at hun tirsdag aften er med på RSU Ringkøbing fra 3. division og ikke Ringkøbing Håndbold fra 1. division.
- Jeg havde nogle overvejelser, om jeg ville prøve mig af på førsteholdet. Men jeg har spillet håndbold i mange år, og jeg har det fint med niveauet i 3. division, siger Malene Pedersen.

Jan-Ole Kristensen er også i en lidt speciel rolle i tirsdagens kamp. Han er træner for RSU Ringkøbing, men danner også trænerduo med Kim Olesen for Ringkøbing Håndbold. Så han kender da en del til modstanderen.
- Ringkøbing Håndbold bør nok vinde kampen, men vi har godt af at spille en kamp i RSU Ringkøbing, hvor der ikke er forventninger om, at vi skal vinde, siger Jan-Ole Kristensen.
RSU Ringkøbing har haft en træls stime i 3. division med tre nederlag i træk senest søndag, hvor det blev 18-20 mod Bording. Derfor handler det om at få en positiv oplevelse tirsdag aften, hvor der skal vises noget glæde og overskud ved at spille håndbold.
- Der er lidt fis og ballade omkring kampen, og spillerne går og hygger sig lidt med det. Men det er altså en noget speciel situation, siger Jan-Ole Kristensen.

Pokalkampen fløjtes i gang tirsdag 19.15 i Rofi Centret. 




   Se alle nyheder       Kommentarer(0)


Kommentarer:




Navn*

Kommentar*


capatcha

Indtast ordet på billedet*


RH Partner

Guld sponsor

Sølv Sponsor