Sekundær navigation

Næste hjemmekamp
 
Vs   

Der er ikke flere hjemmekampe i denne sæson 

OK Benzinkort

Tank penge til
Ringkøbing Håndbold

Få et OK Benzinkort til billig benzin og diesel, og støt Ringkøbing Håndbold.

OK sælger benzin, diesel, fyringsolie, træpiller, varmepumper, el, m.m. 

Klik og læs mere >>

nyheder

DM-finalisterne viste klassen

Der er forskel på et 1. divisionshold med en lang sæson bag sig og et ligahold, der er få dage fra at spille DM-finale.

Den forskel blev vist tirsdag aften, da Randers HK var på besøg i ROFI-Centret.
Kampen sluttede 18-33 efter en pauseføring på 9-20.

Ringkøbing kan glæde sig over en god start på kampen. Holdet var foran 3-1, da Randers-træner Jan Lesle allerede efter seks minutter måtte tage timeout og vække sine spillere og minde dem om, at det var mere end en træningskamp.

Der var kun spillet 30 sekunder, da Tina Piil Torabi meldte sig ind med kampens første scoring, og Liza Olsen gjorde det fra stregen til 2-0. 
I målet var Sara Nirvander skarp fra starten og fik reddet afslutninger fra stort set hele Randers-garden.

Efter den tidlige timeout fik Randers kontakt ved 3-3. Ringkøbing fik igen føringen både 4-3 og 5-4.

Men efter Liza Olsens slidsomme scoring til 5-4 knækkede kampen. Ni Randers-scoringer i træk fik udstillet forskellen.

Det stærke forsvar med Mette Meldgaard som centrum fik banket lidt rust af, og i målet trådte Chana Masson i karakter, og hun var særligt skræmmende overfor fløjskud. 
Hun havde også succes med at sætte de to fløjspillere Mie Augustesen og Gitte Andersen i scene med gode kontraløb.

Med den hårde pausestilling 9-20 kunne Randers HK køre pokalsejren stille og roligt i land i 2. halvleg og komme sikkert videre til næste runde og ikke mindst DM-finalen.

Hos Ringkøbing kunne man glæde sig over en god start på kampen, og det var da en lille sejr i sig selv at tvinge Randers til en timeout efter under syv minutter. 
Den centrale spiller gennem hele kampen var Betina Kjær, som nettede syv gange. Tina Piil Torabi var også veloplagt med tre fine scoringer og var også mere end klar til at tage slåskampene både offensive og defensivt. Det kastede også et par udvisninger af sig.

Kampen sluttede, da Miriam Juul i sidste sekund fik afsluttet et straffekast til den sidste scoring. Det rundede ikke bare kampen og sæsonen af, men det var også Miriam Juuls sidste aktion i Ringkøbing Håndbold. 

Miriam Juul spillede ligesom Sara Nirvander, Iselin Klev og Louise Gundesbøl Sørensen afskedskamp. 

Ringkøbing Håndbold - Randers HK 18-33 (9-20). Betina Kjær 7 (3), Tina Piil Torabi 3, Liza Olsen 2, Iselin Klev 2, Maja Bang 1, Katrine Thomsen 1, Louise Gundesbøl 1, Miriam Juul 1 (1).

Inden kampen blev Miriam Juul hyldet som vinder af afstemningen som årets spiller i vestjyskHÅNDBOLDSPIL



   Se alle nyheder       Kommentarer(0)


Kommentarer:




Navn*

Kommentar*


capatcha

Indtast ordet på billedet*


RH Partner

Guld sponsor

Sølv Sponsor