Sekundær navigation

Næste hjemmekamp
 
Vs   

Der er ikke flere hjemmekampe i denne sæson 

OK Benzinkort

Tank penge til
Ringkøbing Håndbold

Få et OK Benzinkort til billig benzin og diesel, og støt Ringkøbing Håndbold.

OK sælger benzin, diesel, fyringsolie, træpiller, varmepumper, el, m.m. 

Klik og læs mere >>

nyheder

Henriette Holm misser sæsonstarten

Når Ringkøbing Håndbold løber ind til sæsonpremieren 4. september, så må Henriette Holm kigge på fra sidelinjen.

Den 23-årige fløjspiller skal under kniven for at få bugt med de gener og smerter, hun får i sin muskulatur ved lægen og akillessenen i begge ben.
Smerter og gener, som har hæmmet hende i alt for lang tid.

- Jeg har døjet med det i så lang tid. Det er over et år siden, jeg har kunnet løbetræne med de andre. Jeg har prøvet alt, for at få bugt med det. Nu prøvede jeg at holde en lang pause i sommers. Men efter seks ugers pause var jeg ude at løbe i 10 minutter, og der gik tre dage, før jeg bare kunne gå igen uden smerter. Det er rigtig frustrerende, men jeg håber på, at man nu har fundet ud af en løsning, siger Henriette Holm.

Efter samråd med flere specialister vil man foretage en operation, hvor man laver et snit i lægen og klipper en hinde op, så der vil være mere plads til musklen.

Planen er, at man foretager operationen i højre ben først. Efter fire-fem uger vil Henriette Holm kunne vurdere, om det har virket. Har det den ønskede effekt, så opererer man efterfølgende i venstre ben. 

Det er indgreb, som ikke vil forværre skaden. Men håbet er, at det kan løse det.

- Det betyder også noget udenfor banen. Jeg vil jo gerne kunne løbe en tur uden at få smerter. Jeg kan jo heller ikke spille rundbold eller fodbold i haven, siger Henriette Holm, der kan holde til at spille 15 minutters håndbold ad gangen.

Men hun er heller ikke færdig indenfor banen. Og båret af optimismen og viljen, ser hun lys forude.

- Efter jul skulle jeg gerne være klar til bænken igen. Det er nok urealistisk, at jeg kan være tilbage i topform på det tidspunkt, men jeg er nødt til at tænke positivt, siger Henriette Holm, der kom til Ringkøbing Håndbold tilbage i 2008, og hun er den førsteholdsspiller med næstflest kampe i klubben.



   Se alle nyheder       Kommentarer(0)


Kommentarer:




Navn*

Kommentar*


capatcha

Indtast ordet på billedet*


RH Partner

Guld sponsor

Sølv Sponsor