Sekundær navigation

Næste hjemmekamp
 
Vs   

Der er ikke flere hjemmekampe i denne sæson 

OK Benzinkort

Tank penge til
Ringkøbing Håndbold

Få et OK Benzinkort til billig benzin og diesel, og støt Ringkøbing Håndbold.

OK sælger benzin, diesel, fyringsolie, træpiller, varmepumper, el, m.m. 

Klik og læs mere >>

nyheder

Fokus og energi på os selv

De lyserøde piger er tilbage i hulen i ROFI-Centret, når der søndag kl. 14.00 spilles mod et af de mange oprykkerhold i 1. division.

Det handler om Ajax København, der sammen med Bjerringbro har skilt sig ud som det oprykkerhold, der hurtigst har leveret resultaterne i 1. division. I de første seks spillerunder har Ajax erobret syv point efter sejre over Rødovre, Stjernen og Tarm-Foersum.

For Ringkøbing Håndbold handler det om at komme tilbage på ret kurs efter det klare nederlag mod liganedrykkerne fra SønderjyskE. 

- Jeg har jo genset kampen et par gange på video, og jeg må sige, at vi spillede ikke ret godt. Vi havde for dårlige afslutninger og var ikke skarpe nok i vores returløb. Men selv om vi ikke spillede ret godt, så var vi alligevel med til 15-13, så det var altså ikke helt skidt, selv om det absolut heller ikke var helt godt, siger Jens Steffensen.

For Katrine Thomsen sluttede kampen i Aabenraa før den næsten var begyndt, da hun udgik efter et slag på skulderen. Hun var mandag aften selv optimistisk i forhold til at blive klar til weekenden, og det vil gøre en markant forskel, hvis hun bliver klarmeldt.

- Det betyder, at vi kan disponere ressourcerne anderledes hos Liza Olsen og Anne Sofie Hjort i det centrale forsvar, og det var jo også noget af forklaringen mod SønderjyskE, at vi manglede ressourcer i forsvaret, efter Thomsen måtte gå ud, siger Jens Steffensen.

Selv om der er markant forskel på nedrykkere fra ligaen og oprykkere fra 2. division, så er Ajax et hold, der skal passes på. 

- Det er et hold, der svinger meget i forhold til deres resultater. Det er et hold med en god keeper, stærke venstrebacks, en udmærket kontrafase og en god fysik.
Hvis man kigger på stillingen, så er Ajax placeret over os, men vi skal ikke bruge for meget energi på stillingen. Det er utrolig vigtigt, at vi holder fokus og bruger vores energi på os selv, vores egen proces og den næste modstander. Nu er det Ajax, og det er et hold, som vi bør slå, siger Jens Steffensen.

Søndagens kamp sættes i gang kl. 14.00



   Se alle nyheder       Kommentarer(0)


Kommentarer:




Navn*

Kommentar*


capatcha

Indtast ordet på billedet*


RH Partner

Guld sponsor

Sølv Sponsor