Sekundær navigation

Næste hjemmekamp
 
Vs   

Der er ikke flere hjemmekampe i denne sæson 

OK Benzinkort

Tank penge til
Ringkøbing Håndbold

Få et OK Benzinkort til billig benzin og diesel, og støt Ringkøbing Håndbold.

OK sælger benzin, diesel, fyringsolie, træpiller, varmepumper, el, m.m. 

Klik og læs mere >>

nyheder

Kontramaskinen indtog Øresund

Så blev historikken over Ringkøbing Håndbold problemer med at vinde udekampe mod Øresund Håndbold endelig lavet om. Og det gjorde den godt og grundigt.

Ringkøbing Håndbold vandt lørdag hele 38-11 over de hårdt prøvede piger fra Øresund, som ligger uden point på sidstepladsen i 1. division.
Nøglen til storsejren var forsvaret, kontrafasen samt masser af disciplin og koncentration.

- Det var vigtigt, at vi kom herfra med en god oplevelse. Hvis vi nu havde vundet med 10, så havde det måske været sådan en lidt lunken stemning. Men vi havde masser af koncentration og masser af disciplin. Og så fik vi en god oplevelse, hvor ingen har noget at være utilfreds med, siger Jens Steffensen.

Ringkøbing skulle lige bruge nogle minutter på at komme i gang. Efter fire minutter var stillingen 0-0. Efter otte minutter var stillingen 6-0 og via pausestillingen 20-5 blev storsejren kørt i hus.

Kampen store oplevelse var Tina Thyssen, der blev suveræn topscorer med hele 11 scoringer. Den unge højre fløj startede kampen for at spare en småskadet Maja Bang, men efterhånden som scoringerne fortsatte med at strømme ind fra Thyssens venstre hånd, så blev hun på banen hele kampen.

Mette Chemnitz blev også sparet, men til gengæld var der spilletid til både Josefine Gadgaard og Silje Frank på højre back.

Kampen gav et glædeligt comeback på måltavlen til Audur Jónsdóttir, der scorede for første gang siden en septemberdag i 2010. Hendes scoring blev sat ind på et straffekast til stor jubel. 

Audur Jónsdóttir er endnu ikke klar til at gå ind i kamp for fuld kraft, og hendes scoring blev da også sat ind med venstre hånd. Hun er jo normalt højrehåndet, men på grund af sin lange skadespause har hun trænet meget med venstrehånden.

Du kan se billeder fra kampen fra fotograf Kurt Kjær på dette link

Øresund Håndbold – Ringkøbing Håndbold 11-38 (5-20). Tina Thyssen 11, Anne Sofie Hjort 5, Karina Pedersen 5, Laura Ryholl 4, Katrine Thomsen 3, Liza Olsen 3, Josefine Gadgaard 2, Silje Frank 2, Malene Mogensen 2, Audur Jónsdóttir 1



   Se alle nyheder       Kommentarer(3)


Kommentarer:

Iselin
'Så godt piger:) Endelig en dejlig sejr på Øresunds bane, Godt gået tøser! Dette er I velfortjente'

Peter Byskov
'Også tillykke herfra.'

Boy Boysen
'Sådan! Tillykke....'




Navn*

Kommentar*


capatcha

Indtast ordet på billedet*


RH Partner

Guld sponsor

Sølv Sponsor