vestjyskBANK

Holmris forlænger.

11/12-2020

Jesper Holmris har skrevet under på en ny aftale og fortsætter som cheftræner for Ringkøbing Håndbolds kvinder

 

Jesper Holmris siger om forlængelsen ” Jeg er rigtig glad for det gode samarbejde med klubbens ledelse, og det er en fornøjelse at være et sted, som i den grad lever op til sine værdier. Jeg ser også frem til at kunne arbejde videre med unge talenter, der er målrettede og vil fremad. Kan vi bevare noget af kontinuiteten i det hold, vi har fået bygget op over de sidste par sæsoner, så kan det blive ganske spændende. Vi arbejder godt for tiden, og der er potentiale, ikke bare i holdet men også i klubben, hvor man mærker det summer af håndbold. Jeg går for det meste altid glad ud af Green Sports Arena, når jeg har været på job, og det vil jeg forsætte med.” slutter Jesper Holmris.

I klubbens ledelse er der også glæde over forlængelsen. Det tog ikke så lang tid at blive enige om, at vores mål om at komme i ligaen, skal forfølges med den samme cheftræner, som vi havde ansat inden Covid19 ødelagde vores muligheder for oprykning. 
” Vi er blevet bekræftet i, at mange af de ting vi forventede at få, ved at ansætte Jesper Holmris, har han også leveret. Vi har set en stor udvikling i en harmonisk trup, men vi har også set, hvordan der er blevet taget hånd om tingene i modgang. Jesper har rigtig meget erfaring, både som spiller og træner, og det passer rigtig godt til de mange unge spillere, vi har i klubben, udtaler formand Lars Buhl.