vestjyskBANK

Meget kan tages med fra nederlag i Ikast

04/10-2017

Ringkøbing Håndbold måtte indkassere et nederlag onsdag aften, da holdet gæstede IBF Arena i Ikast mod FC Midtjylland.

Selvom værterne var store favoritter og vandt kampen, så tog Ringkøbing Håndbold kampen flot op. Selv om Ringkøbing ikke nåede at komme helt op på siden af, så kæmpede de flot for chancen.

FC Midtjylland var foran 10-4 efter et kvarter, men Ringkøbing Håndbold bed fra sig og nåede frem til 13-12, inden der stod 16-13 ved pausen.

FC Midtjylland skabte igen et forspring og rykkede til 21-14, men igen fightede Ringkøbing Håndbold sig tilbage i kampen og var fremme ved 31-28 med fire minutter tilbage, men det rakte altså ikke til point med resultatet 34-29.

- Vi startede lidt nervøst og kunne ikke rigtigt få fodfæste, men hvis vi havde været lidt heldige havde vi haft uafgjort ved pausen- Vi fik en dårlig start på 2. halvleg som kostede for meget, men vi spiste igen af deres forspring. Så set over 60 minutter er jeg rigtig tilfreds. Vi skal bruge mere fysik, for vi fik ikke en eneste udvisning i løbet af kampen. Men i forhold til kontraspil og faldet i tekniske fejl er der masser af ting, vi kan tage med videre, siger Mads Brandt.

Næste udfordring for Ringkøbing Håndbold i HTH GO ligaen er torsdag d. 12. oktober på hjemme i Green Sports Arena mod Team Esbjerg.

For Ringkøbing Håndbold scorede Camilla Maibom 6, Michelle Brandstrup 5, Henriette Hansen 4, Simone Rasmussen 3, Jane Mejlvang 3, Mathilde Sørensen 2, Katja Ryesberg 2, Daniella Dragojevic 2, Sille Thomsen 2