Sekundær navigation

Næste hjemmekamp
 
Vs   
Søndag d. 12. februar kl. 14.00
Ringkøbing Håndbold - Stilling-Skanderborg

OK Benzinkort

Tank penge til
Ringkøbing Håndbold

Få et OK Benzinkort til billig benzin og diesel, og støt Ringkøbing Håndbold.

OK sælger benzin, diesel, fyringsolie, træpiller, varmepumper, el, m.m. 

Klik og læs mere >>

spillerforum

Håndbolden brænder stadig hos Maria Ipsen

Ingen ville bebrejde Maria Ipsen, hvis hun en dag bestemte sig for, at nu kunne det være nok. Nok med de lange busture mod halvtomme opvisningshaller et sted på Sjælland. Nok med de mange træningspas. Nok med at leve året rundt som en kvinde indenfor topsport med alle de begrænsninger det medfører.

Ingen undtagen hende selv. For Maria Ipsen er ikke mæt. Hun er ikke færdig med at sætte sit præg på den sport, hun opdagede første gang, da hun en vintersøndag overværede en kamp i Faaborg-Hallen, da hun gik i femte klasse.
Siden er der scoret utallige mål og sat utallige parader fra Maria Ipsen. Og gennem det sidste halvandet år har hun været en af de bærende kræfter hos Ringkøbing Håndbold.

Hendes første sæson i Ringkøbing Håndbold var en mental hård affære med lidt for mange nederlag. Og der skulle da også overvejes en ekstra gang, om hun var klar til en tørn mere.

- Det var på mange måder en træls sæson. Så på den ene side kunne man da være lidt i tvivl. Men på den anden side, så kunne det bare ikke passe. Så på en måde motiverede det mig til at fortsætte. For jeg brænder stadig for håndbold. Og håndbold skal være sjovt, siger Maria Ipsen.
Så hun tog en sæson mere.

- Man ved aldrig helt, hvor man står, når man starter på en ny sæson, hvor der er mange nye spillere og nye trænere. På en måde starter man fra scratch, siger Maria Ipsen.
Men hun har igen taget en naturlig og vigtig del af holdets dirigentstok i både offensiv og defensiv. Uden hun vil tage æren for det samlede resultat.

- Der har været gode og mindre gode kampe. Det er jo holdet som helhed, der skaber det, og man er ikke bedre, end dem, man spiller sammen med, siger Maria Ipsen, der dog gerne vil indrømme, at det har varmet lidt ekstra de to gange hun i efteråret fik blomster og hæderen som kampens spiller.
- Det er jo altid dejligt med et klap på skulderen. Det er dejligt at vide, at man stadig kan være med.

Det kan også varme den 32-årige håndboldpige, når der bliver skruet op for stemningen i ROFI-Centret, som det sker oftere og oftere.
- Det er fedt at se, når publikum står op til sidst i kampene og virkelig lever sig ind i det. Det er også med til at give motivation, siger Maria Ipsen, der ser frem til resten af sæsonen, hvor hun håber på mere udvikling.

- Kan vi undgå kampe om nedrykning, så vil det være fantastisk. Så kan vi se lidt opad og spille frit. Forhåbentlig kan vi udvikle nye ting og prøve at spille lidt anderledes. Vi kan altid blive bedre, og det gælder også for mig.



   Se alle nyheder       Kommentarer(0)


Kommentarer:




Navn*

Kommentar*


capatcha

Indtast ordet på billedet*


RH Partner

Guld sponsor

Sølv Sponsor