Nette Hvam skriver i dette indlæg om hverdagen som håndboldspiller. Hun har ført dagbog over sine dage i uge 45 for at give et indtryk af, hvordan dagen hænger sammen, når der skal være plads til elitehåndbold, arbejde, uddannelse og et privatliv.
Mandag d. 5. nov.
Kl. 8.00: Stod op, pakkede tasken og tog på arbejde på MBT i Skjern, hvor jeg arbejder i butikken og styrer bogføringen i MBT Danmark og MBT Koncept.
Kl. 17.00 Lukkede jeg butikken og kørte i Bilka for at handle. Da jeg kom hjem løb jeg lige en lille tur samt øvelser med min træningselastik, inden den stod på aftensmad og afslapning alene hjemme med en god film, da kæresten (Lars Bluhme) var i Aab og spille kamp.
Tirsdag d. 6. nov.
Kl. 8.00 stod vi op, pakkede tasken og kørte på arbejde på MBT til kl. 10.00.
Kl. 17.00 Kørte jeg direkte fra arbejde til Rofi, hvor vi skulle mødes kl. 18.00. Stemningen var i top efter weekendens STOR sejr på 9 kasser i Odense. Vi styrketrænede en times tid og gik derefter i hallen for at træne i 1 ½ time.
Kl. 21.00 kørte jeg hjem til Esbjerg. Lars og jeg nåede lige at slappe lidt af sammen inden sengetid efter en lang dag.
Onsdag d. 7. nov.
Stod op kl. 8.30 og gjorde lejligheden ren inden min studiekammerat og veninde Lene S. Mørch kom kl. 10.00. Onsdag har jeg fri fra arbejdet på MBT, idet jeg studerer cand. merc. (IMP) på Copenhagen Business School i Herning. Vi skulle forbedrede os på eksamen i faget "Ledelse af projekter og innovation", hvor vi har skrevet en opgave om Kybun måtten, som er et nyt innovativt træningsprodukt MBT har medtaget i konceptet.
Ved middagstid tog vi ned i byen spiste og shoppede lidt, hvilket jeg jo nok at alt for god til. Kl. 17.00 kom Lars hjem og den stod på afslapning resten af aftenen.
Torsdag d. 8. nov.
Kl. 7.30: En lang dag forude med start på studie til forelæsning kl. 9.30 på CBS i Herning.
Kl. 14.30: Skoledagen var færdig og jeg kørte hjem om besøgte mine forældre på gården og hyggede inden turen kl. 17 gik mod Ringkøbing til en gang udendørs løb og 1 ½ times træning i hallen. En rigtig god træning, hvor der blev gået til stålet, dejligt... Kl. 21.30 var jeg hjemme og Lars havde lavet mad til os, da de (Skjern Håndbold) også havde trænet sent. Kl. 23.30 var lyset slukket.
Fredag d. 9. nov.
Mødte kl. 9.00 på MBT og arbejdede til kl. 16, hvor Lars og jeg sammen kørte ud og handlede. Lars´ storebror Jesper kom forbi, og vi spiste og hyggede os. Derefter stod den på "Vild med dans" fra min side og ellers bare afslapning og tidligt i seng, da den stod på træning lørdag morgen.
Lørdag d. 10. nov.
Vækkeuret ringede kl. 6.45, da jeg skulle mødes med P (Christina Pedersen) i Varde og vi kørte sammen til morgen træningen kl. 8.30. Hvor vi startede med en gang fodbold (som vi vandt,
). Ellers var træningen fokuseret på Roskilde, som er søndagens modstander. Efter træningen var der en times taktikmøde og video omkring Roskilde, og hvad hver enkelt spiller skulle koncentrere sig om. Aftenen stod på and i dagens anledning, Lars´ forældre, farmor og farfar var på besøg, så det var dejligt. Ikke så tit det sker i en hektisk hverdag for os begge.
Søndag d. 11. nov.
Kl. 8.00 stod vi op, da Lars skulle til Nordsjælland og spille. Jeg fik læst lidt til eksamen inden jeg kørte hjem til familien, hvor min søster og mine guldklumper (niece og nevø) også kom, skønt. Så tog jeg ned til min barndomsveninde Mette, som var hjemme fra København, super dejligt at se hende og hendes forældre igen. Håndbolden gør jo tit, at veninderne bliver tilsidesat pga. langt ture til kampe i weekend og de forskellige træningspas i løbet at ugen, inkl. styrketræning og løb. Så var det ellers blevet tid til at komme hjem på sofaen og lade op til kampen. Kl. 16.30 mødte vi alle i hallen, hvor taktikken og opladningen blev gennemgået af Tomas og derefter omklædning og opvarmningen. Kampens resultat kender I jo nok alle, men vi tabte jo desværre til Roskilde, selvom vi scorer 28 mål. Så skal man vinde en kamp efter min mening. Men manglende vildskab om lysten til at tackle hårdt ("smadre") på Roskilde, ville det desværre anderledes. Men vi må op på hesten igen, vi ved, at vi kan. Vi har vist det, og vi er alle indstillet på at give os 110 procent for holdet og klubben.
Aftenen sluttede med at Lars kom hjem med 2 point fra Nordsjælland, så var der da én af os som var glad
.
Håndboldhilsner fra Nette Hvam, # 27.
Kommentarer:
Lene
'Hej søde..
Lige en hilsen fra Viborg..
Hyggeligt lige at læse om din uge.. Selvom der jo sjældent går mange timer mellem vi snakker eller smser ;-)Og i den beskrevne uge havde jeg jo fornøjelsen af at se dig to gange, næsten tre hvis man tager søndagen inden med :-)
Knus Lene'
test
'test'
Kontakt
sitemap
