vestjyskBANK

Club 200 - #12 Clausen

14/02-2019

 

Kampen mod Randers HK i Green Sports Arena d. 13. februar 2019, skulle vise sig at blive en helt speciel kamp af flere årsager. 
For første gang i Ringkøbing Håndbolds historie, kan en spiller fejre kamp nr. 200.
Natasja Clausen er igang med sin syvende sæson, i trøjen med nr. 12, for Ringkøbing Håndbold og Kamp nr. 200 var netop hvad Natasja Clausen blev hædret for inden kampstart, onsdag aften I Green Sports Arena med 482 tilskuere i stående applaus. Allan Stampe fra hovedsponsor Vestjysk Bank og formand Lars Buhl kunne med stolthed overække billede og blomster til Natasja.

Om Natasja udtaler formand Lars Buhl: "Alle kan se, hvilken betydning Natasja har. Hele tiden masser af gejst og udstråling. Det er en pige, der altid er i godt humør. Til træning kan man altid høre hende. Gennem tiden her i klubben har Natasja udviklet sig meget. Hun har et niveau, man kan stole på, og hun har sjældent nedture"

Men når man står overfor kamp nr. 200, hvordan spiller man så lige den?
Ja hvis man hedder Natajsa Clausen så spiller man egentlig bare sæsonens bedste kamp i målet, bygger en mur og slutter med en redningsprocent på 50. Natasja Spillede en vanvittig flot kamp, hvor hun fortjent blevt kåret til kampsens spiller sammen med Jane Mejlvang der hev 9 mål op af hatten.
En folt sejr over Randers bunder i ro og overtalte aftaler, udtaler natajsa Clausen til Dagbldet Ringkøbing-Skjern:

"Vi begyndte aldrig at stresse, når der var perioder, hvor tingene ikke lykkedes. Det var ikke sådan, at vi tænkte, at nu skulle vi lige prøve noget nyt, noget der ikke var aftalt. Nej vi holdt os til planen. Det var tydeligt i en periode i anden halvleg, hvor vi ikke kunne score, og hvor vi gik fra plus fire til plus to. Ja men så lukkede vi bare ekstra ned i forsvaret, ind til vi igen fandt løsninger i angrebet. Ingen blev nervøse, fordi vi alle havde troen på, at det vi gjorde, var det rigtige. Andre gange har vi pisset føringer væk, men i dag havde vi en god indre ro og masser af tro på tingene"

"Det her er jeg sikker på bliver en kamp der bliver husket i Ringkøbing Håndbold. At fejre 200 kampe og så spille en kamp på det niveau som Natasja gør i dag, det er noget helt specielt", udtalte Morten Secher til aftermatch efter kampen.