vestjyskBANK

Maibom tilbage i Ringkøbing

28/09-2018

Ringkøbing Håndbold har lavet en aftale med Camilla Maibom for resten af sæsonen. Hun starter til træning på mandag og hvis hendes spilletilladelse
ankommer fra Ungarn er hun spilleberettiget i kampen mod Odense d. 3. oktober.

"Vi har haft et uretfærdigt antal af skader her i starten af sæsonen og med to bagspiller ude på ubestemt tid, så var Camilla hurtigt i vores tanker. Vi har lavet en aftale der passer ind for begge parter og vi er rigtig glade for at Camilla var hurtig til at beslutte sig". Siger formand Lars Buhl

Camilla Maibom kom hjem fra sit ophold i ungarske Siófok KC i sommers og har brugt sensommeren på at færdigøre sin uddannelse som sygeplejerske. “ Hun kender klubben, det meste af holdet og ikke mindst trænerduoen og spillestilen, så det var ønskespilleren for os lige her og nu” supplere Lars Buhl

Camilla Maibom er pt. bosat i Aarhus og håndbolden og ambitionerne er ikke slut endnu. Opholdet i Ungarn har givet lyst og mod på mere håndbold og også gerne i udlandet, men lige her og nu hjælper hun i Ringkøbing og Camilla Maibom udtaler

"Da Mads henvendte sig og fortalte om skadessituationen i Ringkøbing vil jeg selvfølgelig gerne træde til og hjælpe min gamle klub. Jeg kender klubben, trænerne og mange af spillerne. Jeg havde nogle rigtig gode år i klubben og nogle af mine bedste veninder spiller på holdet, så jeg vil gøre hvad jeg kan for at hjælpe klubben i den svære situation de står i lige nu.”

 

Ringkøbing Håndbold spiller næste kamp i HTH Ligaen i Green Sports Arena onsdag d. 3. oktober kl. 19.30 mod Odense HC