vestjyskBANK

Ny forlængelse....

08/12-2017

Talent, ligakvalitet og en god fremtidsplan spiller sammen for 22-årige Jane Mejlvang, der har underskrevet en ny toårig aftale gældende fra den kommende sæson.

Pigen med rødder i Skjern skiftede fra FC Midtjylland op til forrige sæson som et stærkt talent, men hun har i Ringkøbing Håndbold udviklet sig til mere end et talent.

Hun er i denne sæson holdets topscorer efter første sæsonhalvdel og har udviklet sig meget i sit spil i forsvaret, som tidligere har været en mindre svaghed for hende,

- Jeg er rigtig glad for at være i klubben og på holdet. Jeg føler mig meget godt tilpas. Jeg kan mærke, jeg har flyttet mig meget fysisk, og man kan godt sige, jeg er blevet et tovejsspiller. Jeg føler, jeg har fået rigtig meget tillid og ansvar, og det betyder rigtig meget. Jeg ville gerne klubben, og de ville gerne mig, siger Jane Mejlvang.

I Ringkøbing Håndbold er der ingen tvivl om, at de gerne vil Jane Mejlvang.

-Hun tog en god beslutning om at komme til Ringkøbing Håndbold. Hun er jo en lokal pige, og hun har udviklet sig rigtig meget. Hun er topscorer i denne sæson, og hun er blevet bedre i alle dele af spillet. Hun er meget bevidst om sin udvikling, og der matcher vi hinanden rigtig godt. Det er endnu en vigtig brik til fremtidens hold i Ringkøbing Håndbold, siger formand i Ringkøbing Håndbold Lars Buhl.