ENDNU EN FANTASTISK KAMP AF PIGERNE
Hold nu fast, sikken en håndboldaften i Ringkøbing. Rekordmange VIP-folk i RAH Fiber Lounge, Koksusgaard lækkerier at spise, BYG-SELV-BURGER event på balkonen, sæsonrekord på tilskuerepladserne med 412 fremmødte, en kanon stemning i hallen, nerve, intensitet, spænding og ikke mindst en vanvittig vigtig sejr i aftenens kamp mod Aarhus. Ja onsdag aften havde det hele.
Hver kamp er en slags finale nu med få runder igen af grundspillet, og nu har vi taget 2 vigtige skridt med to vigtige sejre på 1 uge. 4 point på kontoen. Før dagens kamp var der blot 2 point til en slutspilsplads og 2 point til nedrykning. Aldrig har ligaen været SÅ tæt så langt hen i sæsonen. Begge mandskaber gik ind til kampen med 12 point, og havde brug for point for at lægge afstand til bunden og nærme sig slutspillet, og i dag blev det os der tog begge point efter en flot hold-præstation.
Alle mand bød ind, man kunne mærke energien og troen udover de 40x20 og det smittede af på publikum som skabte en kanon kulisse til aftenens opgør. Og sådan en kulisse kan vinde kampe, og det gjorde den i dag. Publikum var en stor del af sejren, hvor pigerne gennem hele kampen kunne mærke dem i ryggen.
Det var ellers en mystisk kamp, hvor Ringkøbing både brillierede med flot spil og samtidig havde nogle underlige udfald med en del tekniske fejl. Faktisk 5 tekniske fejl mere end Aarhus i aften. Pigerne stod igen i aften solidt i forsvaret, hvor Aarhus havde svært ved at spille sig igennem det meste af kampe. Bag det solide forsvar stod Stephanie endnu engang en knaldhamrende god kamp, hvilket skabte nogle rigtig gode situationer, som der taktisk var lagt op til.
Vi gik til pause med en komfortabel føring på 17-13. Som det før er sket så tog det bare udeholdet 4 min og så var den føring hentet og stillingen var 18-17. Kampen var helt åben igen. Vi svarede heldigvis hurtigt igen og skabte et hul på 3 mål, som Aarhus aldrig hentede ind igen. Det tætteste de kom var 2 mål bagud, og da kampen spidsede til, og de var tæt på, gik Aarhus højt i banen, for at se om de kunne stoppe os. Betydningen af kampen kom til udtryk og nerverne var der, men pigerne formåede at kolde hovedet koldt, da Aarhus reducerede til 31-29 med 2 minutter igen. Der blev ikke scoret flere mål og pigerne vandt en fortjent sejr.
I dag var vores højre fløje i den grad trafsikre og scorede 7 mål på 8 forsøg. Maria, Jane, Stine og Nanna trak et stort læs i angrebet, hvor Jesper spillede meget smalt. Men de gjorde det godt, og havde gode scoringsprocenter i aftenens kamp, hvilket fik stor betydning. Keeper kampen blev også vundet i høj grad, og pigerne der sad på bænken gav en enormt energi ind på banen. Det var det man kalder en hold-sejr, hvor alle bød ind med det de kunne. FEDT!
Tusind TAK for den gode opbakning i hallen. Det er sådan en hjemmebane skal være. Det betyder så meget for pigerne og kan være kampafgørende. TAK, det var det i dag.
Målscorer:
- Maria 4
- Caroline 1
- Frida 1
- Jane 8 (4)
- Emilie 1
- Stine 4
- Sofie 3
- Nanna 5
- Emma 4