02/07-2025

Alberte Hamborg ny keeper i truppen

Alberte Hamborg ny keeper i truppen

Til den nye sæson bliver det ikke en keeper-duo men derimod en fantastisk keepertrio, da vi har lavet en aftale med Alberte Hamborg som den tredje målmand i truppen. Erfaringen siger, at det er vigtigt at gardere sig mod eventuelle skader i løbet af sæsonen, og samtidig højne både kvaliteten til træning samt den individuelle konkurrence.

Vi er derfor glade for, at Alberte har sagt ja til at blive en del af truppen til den kommende sæson. Dermed bliver det en fantastisk keeper-trio med rigtig mange gode og forskellige kvaliteter, som vi glæder os til at se i den nye sæson. 

Alberte kommer til fra Hadsten, hvor hun har vogtet målet den sidste sæson. Før det har hun fået sin håndboldopdragelse i Århus i både HEI og på SHEA i Skanderborg. 

Alberte kommer fra Åbyhøj og er bosiddende i Århus sammen med hendes kæreste. Hun er netop fyldt 23 år, og læser til dagligt sociologi, hvor hun har 1 år tilbage før hun har en bachelor. 

Cheftræneren glæder sig over tilgangen af en tredje keeper og siger følgende: "Vi glæder os enormt meget over, at Alberte har sagt ja til at blive en del af truppen. Jeg er sikker på, det bliver en fantastisk keeper-trio, som både kan højne niveauet og bidrage med deres forskellige kompetencer til holdet både på og udenfor banen". 

Alberte selv siger følgende: "Jeg glæder mig til at blive en del af et sportsligt set-up, hvor alle har håndbolden som deres topprioritet. Derudover glæder jeg mig til liga-udfordringen, til at møde mine nye holdkammerater og til at bidrage til holdet i den kommende sæson

  

Forrige Næste

Sidste nyt