14/10-2026

Caroline Søgaard stopper i klubben

Pressemeddelelse
Caroline Søgaard stopper i klubben fra dags dato 

Caroline Søgaard stopper i klubben fra dags dato efter gode samtaler med den unge højre back. Caroline kom til klubben forud for denne sæson som amatørspiller, fordi hun fandt klubben og miljøet attraktiv for udvikling. Caroline begyndte allerede at træne med pigerne tilbage i Februar måned, og har siden været en fast del af truppen. Nu skilles vores veje efter ønske om mere spilletid. Der gemmer sig et stort talent i Caroline, men manglende spilletid gør nu, at Caroline søger nye udfordringer og mere spilletid i en anden klub.  

Selvom det blev et kort ophold i Vestjylland, så er vi brand ærgerlige over ikke, at skulle have Caroline på holdet mere, men forstår og respekterer hendes ønsket om mere tid på banen og ikke "kun" et godt træningsmiljø. Derfor sender vi hende nu videre i hendes karriere med håbet og ønsker hende held og lykke i sin nye klub. 

Caroline fortæller selv: "Jeg har været utrolig glad for min tid i Ringkøbing, siden jeg startede med at træne med i februar måned. Siden dag ét, har både pigerne, trænerne og hele klubben stået klar med åbne arme. Jeg har udviklet mig utrolig meget både rent håndboldmæssigt, men i den grad også personligt, og har fået venskaber som jeg ikke vil være foruden. TAK". 

Vi håber det bliver et på gensyn og ikke et farvel, og glæder os til at se, hvor hun skal udvikle sig videre. Caroline vil ikke være at finde imorgen til dagens kamp mod SønderjyskE, men vi håber I alle sammen kommer i hallen og hepper på pigerne. 

    

Forrige

Sidste nyt