16/02-2026

Frida Høgaard stopper i klubben til sommer

Pressemeddelelse

Frida og Ringkøbing Håndbolds veje skilles efter denne sæson. 

Frida er i gang med sin sidste sæson i klubben, og skal efter sommerferien videre til en anden klub. Frida kom til fra Aalborg af for nye udfordringer. Det har hun fået, og har siden hen spillet sig til en fast plads i startopstillingen. Hun har været en vigtig brik for os, og især i denne sæson har hun indtil nu spillet en flot sæson, som også blev hyldet med en plads på efterårets hold. Hun har været stensikker på straffekast i fraværet af Jane Mejlvang, og er pt placeret som nummer 3 på denne position med en udnyttelse på hele 83 procent. 

Hun er også at finde i top 10 på både topscorer og assists-listen, hvilket vidner om en god sæson indtil nu. Der er heldigvis mange kampe tilbage, hvor vi kan nyde Fridas kompetencer inden det er slut. 

Frida selv udtaler følgende om hendes tid i Ringkøbing: "Jeg er utrolig taknemmelig for den tid jeg har haft i Ringkøbing Håndbold. Jeg har lært meget om mig selv, både på og udenfor banen. Det bliver forhåbentlig blot et på gensyn". 

Nu skilles vejene og Frida søger videre, og vi skal på jagt efter nye kræfter til pladsen til næste sæson. Vi glæder os til at se, hvor vi skal følge Frida henne i fremtiden. Måske vi mødes i Green Sports Arena også på den anden side af sommerferien. Hvem ved? 

Frida er personlig sponsoreret af House Of Finn Juhl. 

   

 

Forrige

Sidste nyt