Pressemeddelelse
Alberte Hamborg stopper i klubben
Alberte Hamborg stopper i klubben efter denne sæson. Alberte kom til klubben op mod denne sæson, med ønsket om at befinde sig i et professionelt miljø med gode rammer for udvikling og ambitioner som hende selv. Som den tredje målmand har det være begrænset med spilletid, men når Alberte har fået chancen har hun vist masser af glimt af det potentiale der er gemt i hende. Alberte har brug for spilletid for videre udvikling, og har derfor fundet en ny klub fra næste sæson.
Det har været godt at have Alberte i truppen, som har gået ind til sæsonen på en rigtig god måde og udfyldt hendes rolle, som vi håbede på. Alberte bliver genforenet med vores tidligere spiller Karoline Fahlberg, da hun har lavet en aftale med Aarhus Håndbold fra den kommende sæson. Et valg som helt sikkert er rigtig for Albertes næste skridt og videre udvikling, og et sted hvor hun også har masser at bidrage med. Vi ønsker hende alt muligt held og lykke, og glæder os til at følge hende vogte målet i Aarhus :-)
Alberte siger selv: "Jeg har været enorm glad for min tid i Ringkøbing Håndbold, hvorfor det også bliver svært at sige farvel. Jeg kommer til at savne pigerne og alle de gode folk omkring klubben, som alle har været med til at gøre min tid mindeværdigt. Nu venter et nyt kapitel i Aarhus Håndbold som jeg glæder mig til at blive en del af, og forhåbentlig bidrager yderligere til min udvikling".
God vind fremover sender vi til Alberte.