Pressemeddelelse
Vigtig brik forlænger sin kontrakt
Endnu en dejlig forlængelse er på plads, og en vigtig brik i næste års planer - ikke mindst når der skal skabes et solidt midterforsvar. Sarah Kirkeløkke forlænger sin kontrakt og streg-trioen forbliver dermed det stærke makkerskab med Sarah, Camilla og Amanda. De 3 har igennem hele sæsonen trukket et stort læs i midterforsvaret, hvor de deler tæsk ud til kampene.
Sarah Kom til klubben forud for denne sæson på en 1-årig aftale, som vi nu er glade for kan forlænges, så Sarah også er på holdkortet næste sæson. Stabil og knaldhamrende stærk er hvad Sarah er, og hun har leveret en god sæson i hendes første år i klubben. Vi er derfor glade for at samarbejdet fortsætter.
Sarah er udover at være utrolig stærkt også en meget alsidig stregspiller som bevæger sig godt på banen samtidig med at hun sætter nogle hårde screeninger til hendes medspillere. Kendskabet til hendes spilmåde og løbebaner er kun blevet bedre og bedre som sæsonen er skredet frem, og vi glæder os til at kendskabet til udvikler sig og bliver endnu bedre i år to. Kontinuitet er et vigtig ord for os for at skabe de bedste forudsætninger for udvikling og muligheden for at rykke et step op. Sarah er vigtig i denne proces, og derfor en rigtig god nyhed at der nu er lavet en ny aftale.
Sarah fortæller om forlængelsen "Det har været en fed første sæson, og jeg er slet ikke færdig med at udvikle mig her i Ringkøbing. Vi har et stærkt sammenhold på holdet, og jeg glæder mig til at kæmpe videre sammen med pigerne og jagte nye mål i næste sæson".
Sarah er personlig sponsoreret af Partner Revision
