Den gode præstation gav desværre ingen point på kontoen i dagens åbningskamp mod Viborg
Men selvom vi tabte med 29-33 til Viborg i sæsonens første hjemmekamp, så var der mange gode ting, at tage med videre til de næste vigtige kampe. Stemningen var helt kanon, hvor 328 tilskuere hjalp pigerne godt på vej i kampen. Kampen blev som ofte før mod Viborg en tæt affære. Vi fik en rigtig god start og kom foran 4-1. Herefter havde Viborg en god periode hvor de bragte sig foran 5-8 midtvejs i første halvleg. De 3 mål haltede vi bagefter resten af halvlegen, og gik til pause bagud 13-15.
Ja de 3 mål hentede vi aldrig rigtig igen, men vi havde flere muligheder for at komme helt tæt på, men her sneg sig brændte chancer ind.
Stephanie startede stærkt ud i målet med flere redning og blev senere suppleret af Rakul, som også gjorde en fin figur taget chancernes størrelse i betragtning. Frida spillede en stor kamp på højre back hvor hun både var målsøgen selv med skud og finter, samt opmærksom på sine medspillere og leverede mindst 5 assists til både fløj og streg. Samtidig var hun mrs. 100 % på straffe, og hun blev fortjent kåret til kampens spiller.
Udover kampens spillere var der flere med gode præstationer, og her kan blandt andet nævnes Stine Kristensen og Sofie Østergaard. Stine scorede 4 på 4, tilkæmpede sig 2 straffe og leverede 2 assists. Sofie var næsten mrs. 100 procent fra højrefløj med 5 mål på 7 forsøg. Med kun 9 tekniske fejl i hele kampen, var dette også et godkendt parameter.
Flere spillere kom ind i korte perioder og gjorde nogle flotte indhop under hele kampen. Nu er vi gang og vi glæder os til næste udfordring på udebane på lørdag mod HØJ Elite.
Målscorer i dagens kamp:
- Sarah 1/1
- Camilla 1/1
- Frida 8/11
- Verona 4/9
- Emilie R 2/5
- Amanda 4/7
- Stine 4/4
- Sofie 5/7
Tusind Tak til de fremmødte for at skabe en rigtig god stemning i hallen. Vi håber I alle sammen kommer igen til næste hjemmekamp fredag 12. september kl. 19:00 mod EH Aalborg.