Uafgjort i årets sidste hjemmekamp
men skuffelsen var på vores side. For det var os der var foran lige før slutfløjtet. Amanda scorede til 28-26 med godt 1 minut igen. Tiden skulle bare gå, men med en hurtig scoring i anden bølge kontra fra SønderjyskE til 28-27, og derefter en dum fejl af os, så fik SønderjyskE desværre det ene point med hjem. Skuffelsen var ikke til at tage fejl af, men med den afslutning skal vi samtidig være glade for, at vi fik det ene point. Det var også tæt på det blev til ingen.
I første halvleg havde SønderjyskE momentum det meste af de første 30 minutter og efter et kvarters spil bragte de sig foran 3-7. Vi kæmpede os stille og roligt tilbage og uden at have spillet en prangende første halvleg gik vi til pause foran med 1 - 13-12
Sarah og Rikke fik stabiliseret midterforsvaret rigtig flot, og vi kom ud efter pausen med en god start, hvor vi efter 7 minutter kunne bringe os foran med 4, 18-14. De næste 10 minutter holdte vi føringen men SønderjyskE halede ind på os frem mod kampens slutning. Med 10 minutter igen var det helt lige 24-24. Vi bragte os igen foran med 2, både ved stillingen 26-24 og 27-25. Desværre tabte vi de sidste 5 minutter med 1-3. 5 minutter hvor vi havde 3 brændte chancer og en fejlaflevering. Det kostede det ene point.
Frida spillede endnu en stor kamp. Hun socrede hele 11 mål på 15 forsøg, heraf 6 mål på 6 forsøg på straffe. Hun lavede 6 flotte assists, og kæmpede en stor del af kampen i forsvaret også. Sarah Blev kåret til kampens spiller efter en god og solid præstation i begge ender af banen. Hun stod godt i forsvaret, og var mrs. 100% i angrebet med 4 mål på 4 forsøg.
Målscorer:
- Sarah 4/4
- Emilie Bech 2/2
- Frida 11/15
- Verona 4/9
- Emilie Rosborg 3/4
- Amanda 2/5
- Stine 1/4
- Sofie 1/2
Det var årets sidste hjemmekamp i Green Sports Arena. Vi sluttede med point på hjemmebane og en fantastisk god stemning i hallen med knap 400 på tribunen. TAK for det.