Det blev til et enkelt point på udebane i Skanderborg
Og nogle gange er det ene hold mere tilfredse med uafgjort end det andet alt efter kampens forløb. I aften, hvis vi kigger på vores første halvleg og det meste af anden, så kan vi måske være tilfredse nok med et point, da vi er bagud stort set hele kampen. Kigger vi på de sidste 3 minutter, så sidder vi nok og er mest ærgerlige og Skanderborg som ånder lettet op fordi de fik 1 point. Vi bragte os nemlig foran med 1 med 18 sekunder igen, da Sofie lavede sit andet mål i streg fra højre fløj og sendte os foran med 29-30. Skanderborg tog timeout og kom ud med 7 mod 6 i sidste angreb. Det fik vi ikke lukket, men Skanderborg fik skudt på mål i så god tid, at vi kunne nå at komme til midten og få en afslutning mod tomt mål. Desværre sendte Jane bolden på stolpen i det tomme mål og derfor ender klampen uafgjort. Efter sådan en afslutning er vi nok dem som er mest skuffede over "kun" at få et point med hjem. Det var millimeter der afgjorde at den bold ikke røg i mål. Når det så er sagt, så spillede vi en fuldstændig elendig første halvleg på alle parametre, og det var svært at se, at der var SÅ meget på spil. Gejsten, viljen, attituden og udstrålingen manglede i den grad. Det gjorde det gode spil også, men vi fik hentet lidt ind på den mod slutningen af halvlegen hvilket gjorde, at vi kun gik til pause bagud med 3 - 15-12.
Og i anden halvleg var det et helt andet hold der kom ud fra omklædningen. Der var gnist, og udstråling. Aggresivitet og fight og man kunne se på pigerne, at det ville de. 15 minutter skulle vi bruge inden Cecilie Bjerre bringer os på 21-21 og kampen var helt åben. I aftenens kamp var Cecilie vores trumf-kort. Hun bankede den ene kasse ind efter den anden, og spillede stort med fart og rigtig gode skud. 12 mål på 15 forsøg samt en 1 assist til stregen og kun 1 teknisk fejl, det siger vidste det hele og hun blev fortjent kåret til kampens spiller. Hun var forskellen i anden halvleg. Sofie Østergaard afløste Emma og scorede 3 mål, 2 i de meget afgørende minutter. Det var også stærkt indbyttet.
Vi højnede vores scoringsprocent lidt i aftenens kamp til forskel fra de to første opgør, og vandt keeper duellen klart. 2 parametre vi skal tage med videre, når vi skal spille vores sidste kamp på søndag mod Silkeborg. Og så er der moralen, den skal vi også have med videre. Det er godt kommet tilbage i anden halvleg. Det tændingspunkt, den gnist og udstråling skal vi starte kampen med på søndag. Men Silkeborg har gjort det godt, så det kræver mere end 1 god halvleg, hvis vi skal slå dem.
Vi håber I vil komme i hallen og heppe på os på søndag kl. 15:00.
Målscorer:
- Cecilie 12
- Maria 5
- Caroline 2
- Jane 1
- Rikke 1
- Stine 2
- Sofie 3
- Nanna 1
- Emma