12/05-2023

Jane Mejlvang - Årets Spiller

Jane Mejlvang kåret til årets spiller i Ringkøbing Håndbold

Efter en helt særdeles god sæson blev Jane Mejlvang kåret til årets spiller i Ringkøbing 2022/2023. Vi opnåede en historisk 10. plads i grundspillet, fik to point med over i kvalifikationsspillet og spillede os fri for de afgørende kampe mod et 1. divisionshold. Det er i sig selv stærkt og der skal mange gode præstationer til både som hold og individuelt for at, vi har opnået dette. Og der har været sindsyg mange gode præstationer igennem sæsonen, som har medvirket til de flotte resultater i kombination med kontinuitet i truppen. Det er vi mega stolte af! Det er en hel speciel gruppe af piger, som i år har nydt godt af, at de fleste har spillet sammen i flere år. 

Der har dog uden tvivl været én som har gjort sig lidt mere bemærket end de andre igennem en hel sæson, og derfor fortjent blev kåret som årets spiller i Ringkøbing Håndbold. 

  

Cheftræner havde følgende motivation for kåringen: "Mange af vores spillere har præsteret fantastisk flot i denne sæson, men en spiller har alligevel formået at overstråle alle andre og været
i en klasse for sig selv. Jane er ikke blot holdets topscorer, men også topscorer for hele ligaen med intet mindre end 152 mål og har desuden brilleret med et hav assists til sine holdkammerater. Topscorer i verdens bedste liga er en kæmpe bedrift og taler for sig selv.

Jane mestrer alle spillets facetter, men har i denne sæson spillet med en helt særlig ro og autoritet samt hævet sit niveau på gennembrudsspillet betragteligt. Spillet er blevet mere direkte mod mål og vurderingerne på banen endnu skarpere. Den store glæde ved at spille håndbold lyser ud af hende, der bliver som altid trænet super fokuseret og lysten til at dygtiggøre sig er større end nogensinde før. Sidst men ikke mindst, så er hun med sine gode værdier og menneskelige egenskaber en fantastisk holdkammerat. Alle stortrives i Janes selskab - både på og udenfor banen".

   

Jane har ikke kun gjort sig bemærket i klubben og til træning, men statistikkerne taler også sit helt eget sprog. Her er hun at finde på hele 3 TOP-10 lister for sæsonens grundspil. Den helt store bedrift er Liga-topscorer nummer 1 med 152 mål i hele grundspillet. Hertil kan du ligger en hav af mål i kvalifikationsspillet også. Jane endte på 184 mål efter kval-spillet. Men derudover er Jane også nummer henholdsvis 8 mest værdifulde spiller målt på MEP samt den 10. mest assisterende spiller med 77 assists i grundspillet. 

Nu er kvalifikationsspillet færdigt, men slutspillet spilles stadig på fulde drøn, så det er klart, at statistikkerne kan ændre sig når topholdene nu spiller flere kampe. Derfor er disse statistikker taget efter grundspillet, som er reelle fordi der har alle hold haft lige mange kampe. I skrivende stund imens slutspillet spilles videre er Jane hoppet op på 7. pladsen i MEP, fastholder sin 1. plads på topscorerlisten og er hoppet ned på 11. pladsen i assists trods færre kampe en de fleste på top-listerne. 

    

 

Jane er personlig sponsoreret af Skousen Ringkøbing
     

     

Sæsonen er slut for Ringkøbing-pigerne, men vi glæder os over, at Jane også er at finde i den bordeaux trøje i næste sæson og ser frem til, hvordan hun fortsat kan ligge lag på sit spil i den kommende. I den nye sæson venter der helt sikkert nye udfordringer for Jane fordi hendes medspillere også bliver nogle nye ansigter, hvor de lige skal lære hinanden at kende. 

   

   

     

Forrige Næste

Relaterede nyheder