11/10-2025

Meget bedre indsats mod Ikast

Meget bedre indsats i dagens kamp mod Ikast

Efter en sløj kamp i onsdags mod Ikast, kom pigerne langt bedre fra kampen i Bambuni Kvindeligaen i dag da Ikast igen stod på anden banehalvdel. Et præstation vi langt hen af vejen godt kan være tilfreds med. Det var nogle små udfald i løbet af kampen, som gjorde at Ikast trak fra, og vandt med 34-28 i IBF Arena. 

Scoringsprocenten i de dårlige minutter blev afgørende, men vi må også give Ikast lidt af æren for dette. De straffede os prompte når der sneg sig fejl og brændte chancer ind, og så går det hurtigt mod et tophold som Ikast. Inden dagens kamp havde vi ellers begge 6 point. Efter nederlaget er vi stadig nummer 7, og Ikast rykkede op på en 4. plads. 

Verona spillede en god kamp, hvor hun tiltrådte som straffeskytte efter Frida havde brændt. Det gjorde hun til UG, og scorede på 6 ud af 6 forsøg. Vores fløje var også trafsikre i dagens kamp og scorede samlet set 8 på 9 forsøg. En god udnyttelsesprocent, og noget vi kan tage med videre. 

Generelt havde vi lettere ved at score mål i dagens kamp og fik spillet os til nogle gode chancer mod Ikast. Nu er der kamppause indtil onsdag 22. oktober, hvor vi drager mod Esbjerg. 

Målscorer:
- Emilie Bech 2/2
- Frida 2/8
- Verona 11/21
- Emilie Rosborg 4/5
- Amanda 2/3
- Stine 3/4
- Sofie 2/2
- Karoline 2/4 

Forrige

Sidste nyt