Pokal exit efter 24-39 nederlag mod Ikast
Ikast blev en stor mundfuld for os denne onsdag aften, hvor de viste klasse i flere af spillets facetter. Vi er dermed ude af pokalturneringen efter 15 måls nederlag. En første halvleg vi langt fra kan være tilfredse med. Der blev scoret alt for mange lette mål af Ikast og samtidig fik vi ikke omsat vores egne angreb til mål.
Vi fulgte med til 4-4 og herefter slog Ikast et hul der kun blev større og større i en første halvleg hvor scoringsprocenten var for lav. Ikast keeperen gik til pause med en redningsprocent omkring de 50, og så bliver det ikke let at vinde håndboldkampe samtidig med at Ikast lavede 10 mål på kontra. Pause stillingen var derfor 11-22.
Anden halvleg blev væsentlig bedre og en halvleg vi bestemt kan være tilfredse med, og tage med videre når vi allerede på lørdag møder Ikast igen på udebane i Bambuni Kvindeligaen.
Vi kom nemlig rigtig godt ud fra pausen og vandt de første knap 10 minutter med 6-1. Mere flow, bedre spil og Rakul kom ind i målet og havde nogle gode redninger. Samtidig fik vi Ikast til at lave fejl. Anden halvleg ender 13-17.
Inden kampen hyldede vi vores nye medlem af Go Energi, Hall Of Fame, Sofie Østergaard, som spillede sin kamp nummer 100 i klubben. Sofie er personlig sponsoreret af Mathiasen Byg.
Det var Rakul Wardum som løb med titlen som kampens spiller efter en god anden halvleg og en redningsprocent på knap 34. Også Karoline Fahlberg fik en masse spilletid i aftens kamp og gjorde en fin figur med tempo, masser af gå-på-mod samt 4 scoringer. Værdifulde minutter for den unge bagspiller.
Frida var endnu engang sikkerheden selv på straffe med 3 på 3 samt 4 mål i almindelig spil og 5 assists.
De øvrige målscorer:
- Sarah 2/2
- Emilie Bech 3/6
- Camilla 1/2
- Frida 7/12
- Verona 3/7
- Annesofie 1/3
- Amanda 1/3
- Stine 2/4
- Karoline 4/11