Pressemeddelelse
Annesofie har spillet sig til kontrakt i klubben
Annesofie Grønning kom til klubben forud for denne sæson. Annesofie kom fra Randers som amatør spiller, og har igennem hele sæsonen vist os hvad hun indeholder af kvaliteter - både på og udenfor banen.
Annesofie, eller bare AG har dannet makkerpar med Emilie Rosborg på venstrefløjen, og sammen har de virkelig suppleret hinanden godt igennem sæsonen. Annesofie har om nogen grebet chancen når hun fik muligheden, og har kæmpet sig til en masse spilletid på venstrefløj. Hendes udvikling har været god og i kombination med hendes lynhurtige fødder og skønne personlighed, så har hun været en fornøjelse at følge.
Annesofie har faktisk gjort det så godt, at klubben nu har belønnet hende med en kontrakt. En kontrakt hun har sagt ja til, så Annesofie også er at finde på holdkortet til næste sæson sammen med Emilie.
Det er vi enormt glade for. Annesofie er et godt bevis for at hårdt arbejde lønner sig, og at Jesper og Mathias er gode til at udvikle unge spillere, give dem muligheder og plads, når de griber chancen. Annesofie passer perfekt ind i klubbens DNA og derfor glæder vi os over, at hun også er Ringkøbingspiller til næste sæson.
Annesofie fortæller følgende om kontrakten: "Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at blive i Ringkøbing Håndbold. Jeg har været utrolig glad for at komme til klubben, og føler mig virkelig godt taget imod af både holdet og alle omkring klubben. Jeg ser frem til at fortsætte min udvikling både på og udenfor banen her og til mange flere gode oplevelser"
Annesofie er personlig sponsoreret af JKS
