07/11-2025

Rakul Wardum skal til VM

Rakul Wardum skal til VM

Vores helt egen keeper Rakul Wardum skal til VM med det færøske landshold, som samles til forberedelser den 17. november frem mod slutrunden. Den første uge skal Rakul og holdet spille nogle testkampe mod både kvinder og drenge inden de drager afsted til slutrunden den 24. november. 

Rakul har været igennem en god udvikling i Ringkøbing Håndbold, og kommer ofte ind og god en god figur. Det er derfor fortjent at hun nu får muligheden for at opleve en slutrunde i landsholdsregi. Selvom Færøerne nok ikke går ind til slutrunden med de store forventninger, så bliver det nogle vigtige og rigtig gode læringsminutter for holdet og ikke mindst Rakul i forhold til hendes rolle i Ringkøbing Håndbold også. At spille mod de allerbedste og opleve hele miljøet til en slutrunde giver gode erfaringer og rygrad til fremtiden. Det kan samtidig være med til at udvikle hende yderligere personligt med sådanne oplevelser på top-niveau. 

Rakul glæder sig naturligvis helt vildt til at repræsentere sit land, og vi ser om nogen frem til, at følge - ikke blot Danmark - men også Rakul og Færøerne når slutrunden fløjtes i gang.

Vil du følge med på tætteste hold så kan du med fordel finde landsholdets facebookside. 

 

  

    

Forrige

Sidste nyt