03/09-2025

Ringkjøbing Landbobank forlænger guldsponsorat

Ringkjøbing Landbobank forlænger guldsponsorat

Vi kan med stor glæde annoncere en forlængelse af sponsoraftalen med vores guldpartner Ringkjøbing Landbobank.

Med dybe vestjyske rødder og en historie, der begyndte i netop Ringkøbing, er banken ikke bare en sponsor, den er en del af det fællesskab, det engagement, det lokale og den ånd, som Ringkjøbing Håndbold bygger på. Gennem mange år, ja lige fra starten af, har – Landbobanken, som vi kalder dem i daglig tale – været en fast støtte i klubben i medgang og modgang. De har spillet en central rolle i klubbens udvikling sportsligt, frivilligheden og muligheden for at fastholde vores position både i lokalsamfundet og i sportens verden.

Det er en støtte vi mærker – både når spillerne løber på banen med bankens logo på trøjen, og når vi får opbakning til aktiviteter uden for banen.

Et unikt samarbejde
Det er ikke mange håndboldklubber der kan bryste sig af, at have to banker med på så højt sponsor niveau, på én gang. Det er sjældent, at man oplever 2 banker samarbejde på højt niveau, men i Ringkøbing er det en realitet. Det er et bevis på den særlige mentalitet der er – ikke mindst i banken – men også præger byen og dens erhvervsliv: man står sammen, deler ressourcer og hjælper hinanden, når det gælder.

Ringkjøbing Landbobank har hjertet på det rette sted og for dem handler samarbejdet ikke kun om eksponering. Et element som vi bifalder i Ringkøbing Håndbold. Det handler også om at investere i lokalsamfundet, skabe muligheder og bidrage til den samhørighed, som håndbold, ja sporten generelt, kan skabe.

Klaus Gamst fra Ringkjøbing Landbobank fortæller: ”Vi er glade og stolte over at fortsætte vores samarbejde med Ringkøbing Håndbold endnu en sæson. I 17 år har vi fulgt klubbens imponerende rejse. Klubben er et samlingspunkt i vores område og et stærkt eksempel på, hvordan gode kompetencer, dedikation og færdigheder – både på og uden for banen – skaber resultater og fællesskab. En kæmpe ros til de mange frivillige, der hver uge bidrager med tid, energi og engagement”.

Når vi ser fremad, er det med stor tryghed at vide, at Landbobanken fortsat er med på holdet. Vi glæder os til sæsonen med banken som medspiller på højt niveau som tidligere.

#Ringkjøbinglandbobank #RingkøbingHåndbold #StoltSponsor #LokaltEngagement

   

   

   

Forrige Næste

Sidste nyt