11/01-2023

Så tæt på og alligevel så langt fra - Nederlag i Aarhus

Et ærgerligt nederlag efter et flot comeback i første halvleg

Ringkøbing Håndbold fik en dårlig start på udebanekampen mod United, og kom lynhurtigt bagud med 5-1 og 8-3. Men et fremragende comeback i slutningen af første halvleg sendte Ringkøbing til pause med en føring på 14-13. Det gav virkelig håb for anden halvleg, og Ringkøbing startede også flot og bragte sig midtvejs i anden halvleg foran med hele 20-16. 

Men det var alt i alt en kamp som bølgede frem og tilbage, hvor begge hold skiftes til at have momentum, og begge hold havde fantastisk gode perioder og samtidig dårlige perioder. Med føringen på 20-16, så det rigtig godt ud for pigerne fra Vestjylland men desværre sneg der sig alt for mange brændte chancer og fejl ind, så United kom helt tæt på til slut og endte med at hive en "sikker" sejr hjem på 29-24. Det er bare brand ærgerligt, for vi havde dem i vores hule hånd og alt så ud til at være i kontrol - men det glippede desværre og vi var ikke gode nok, da det hele skulle afgøres. 

Alberte Simonsen spillede igen igen en fantastisk god kamp og satte en tyk streg under, at hun pt er ligaens bedste stregspiller. Det var desværre ikke nok til at hive sejren hjem. Jane Mejlvang spillede også en flot kamp med gode mål og en væld af assist til hendes medspillere. Rikke Jochumsen på fløjen var sikkerheden selv med 4 mål på 4 forsøg og et rigtig flot forsvarsarbejde. Generelt var midterforsvaret med Caroline og Nanna helt igennem solidt og de havde rigtig godt styr på United-spillerne. Der var så mange gode momenter, hvilket også gør det dobbelt ØV, at vi så ikke kan lukke kampen og vinde. Så havde vi været SÅ tæt på slutspillet og chancerne havde reelt været der. Nu er der desværre skabt et lille hul, men der er stadig masser af muligheder. Sæsonen er fortsat lang, så vi skal blive ved med at bygge på og lære af disse vigtige kampe. 

Intet er umuligt og vi går efter flere sejre inden grundspillet er færdigspillet til marts. Om ikke andet kan vi komme til at stå rigtig stærkt til kvalspillet, hvilket også vil være en stor forbedring og en meget vigtig brik i det videre forløb. 

Læs Dagbladets Karakterer og vurdering af kampen via linket her

Forrige Næste

Relaterede nyheder