vestjyskBANK

Skanderborg på besøg

29/03-2022

Spændende kvalifikationsspil starter Onsdag

 Årets grundspil er slut og vores første mål om at undgå direkte nedrykning blev indfriet, da Holstebro tidligt blev forvist til sidstepladsen. For os som oprykkere har det været et spændende og interessant grundspil, hvor vi af de såkaldte eksperter ikke blev levnet mange chancer i det fine selskab. Top 4 har været let udenfor rækkevidde, men vi er til gengæld positivt overrasket over, at afstanden op til de mere etablerede ligahold fra nr. 5 og nedefter ikke har v ret større. Vi er vokset med opgaven,vi har leveret mange gode præstationer og vi har været lige ved og næsten adskillige gange. Især vores frygt for manglende kompetencer offensivt er blevet gjort til skamme, hvor vi med 673 scoringer blev det 8. mestscorende hold i grundspillet. Når det ersagt, s  er der stadig meget vi kan og vil forbedre og udvikle. Men vi har stor tro på tingene og glæder os enormt til det meget spændende kvalifikationsspil, som starter idag mod Skanderborg.

Kvalifikationsspillet er for de som nr. 9-13 placerede hold i grundspillet; nemlig AarhusUnited, Ajax København, Skanderborg, Randers og Ringkøbing. Taberen af dette kvalifikationsspil skal efterfølgende spille nedrykningskamp mod det næstbedste hold fra 1.division. Dagens gæster fra Skanderborg kommer med stor selvtillid efter et flot grundspil og dugfrisk sejr over Randers på hjemmebane. Jeppe Vestergaards grønblusede tropper er godt organiseret i begge ender af banen og har et bredt og homogent hold med dygtige spillere på alle pladser. Stortalentet Thea Rasmussen og de erfarne Stine Kristensen og Cecilie Mørch (tidligere Ringkøbing-spiller) har sat et tydeligt aftryk på angrebsspillet og de dygtige fløjspillere Henriette Hansen og Emilie Ytting har været skarpe afsluttere fra fløjene og på kontra.

Der venter et yderst spændende, intens ognervepirrende opgør. Der er meget vigtige point på spil og vi vil give alt hvad vi har for at komme godt fra start i kvalifikationsspillet. Velkommen til publikum, dommere og gæsterne fra Skanderborg.

Jesper Holmris