20/11-2025

Womens Night 2026

Velkommen til "det nye" Womens Night 2026
- forkælelse, lækker mad, modeshow, shopping, livemusik, vinsmagning og kvalitetstid

   

Torsdag 26. marts 2026 kl. 17:00 i Vesterhavshallen

Kalder alle kvinder. Torsdag 26. marts 2026 - eller "lille fredag", åbner vi igen dørene op for WN26, hvor vi sammen med byens butikker og andre aktører glæder os til, at byde Jer velkommen indenfor til Womens Night Anno 2026 med nye tiltag, forbedringer og justeringer. 

Med det nye Womens Night koncept skruer vi op for hyggen, forkælelse og kvalitetstid med venner, veninder, naboer eller familie. I samarbejde med byens skønne butikker og Koksusgaard, er vi klar til at give Jer en forrygende aften i Vesterhavshallen, hvor der er fokus på det som gør en "aften ude med kvinderne" helt perfekt - nemlig lækker mad, vin, modeshow, shopping, vinsmagning og dejlig livemusik til ørene. Der er tid til det hele, om du er mest til det ene eller andet, så lover vi Jer, at mulighederne er mange i løbet af aftenen.

Byens butikker står klar til at vise Jer et bredt udvalg fra det lokale. Du kan møde et bredt udvalg af butikker - lige fra tøj, sport, briller, sko, tasker, kunst, personligpleje samt smykker. 

Vi vil give kvinderne følelsen af eksklusivitet og forkælelse i hyggelig atmosfære med modeshow som omdrejningspunktet forud for mad, shopping, kvalitetstid, vinsmagning og livemusik. 

     

Mad fra Koksusgaard og gavekort
Koksusgaard serverer lækre mundrette serveringer når i ankommer til Womens Night, hvor også et glas vin til maden er inkluderet i prisen. Derudover er billetten også et værdibevis på 1x gavekort til Koksusgaards populære koncept "spis godt hjemme". Koksusgaard har nemlig inviteret Jer til at prøve deres "spis godt hjemme" en valgfri dag efter Womens Night. Det eneste du skal gøre er, at vise din billet når du henter din bestilling, som skal være på minimum 4 kuverter. Så får du den ene kuvert helt gratis af Koksusgaard. Du kan bruge gavekortet resten af 2026. En "spis godt hjemme" menu har en værdi af 325,-.

Modeshowet
Modeshowet i år fornyes med mere nærværende catwalk på scenen og iblandt os, hvor I som publikum virkelig kan se og "mærke" produkterne under modeshowet. Håndbold-liga-pigerne er med hele aftenen på catwalken og til minglingen bagefter, hvor de gerne deler ud af personlige favoritter og betragtninger efter aftenens modeshow. 

Shopping
Efter modeshowet åbner butikkerne i standene igen, hvor det store shopping-gen kan aktiveres og tilfredsstilles. Nyd lidt lækkert at drikke fra baren, tag det med på shopping, og udforsk det store udvalg af lækre produkter og kvalitetsvarer ude i standene. 

Vinsmagning
Efter modeshowet åbner vi op for et af de nye tiltag ved årets Womens Night - nemlig vinsmagning, hvor du sideløbende med shopping kan drage på eventyr i verdens vine. Her kan du rejse til forskellige lande og smage alverdens lækre vine. Snup et glas med på shopping, eller slå dig ned og nyd det med veninderne, kollegaerne eller familien. Hvem end du har taget med, er der mulighed for at notere sig sine favoritter, give dem stjerner og slutteligt kan du naturligvis købe din favorit med hjem.

Livemusik
Når vi byder velkommen til det musikalske indslag til Womens Night, så er vi ret sikre på, du ikke bliver skuffet. Uanset om du sætter dig ned, slapper af og kigger op på scenen, eller fortsætter din shopping i standene og hører musikken i dine øre. Aftenens guitarist både synger fantastisk og ser fantastisk ud. I sin reneste og enkleste forstand med sin guitar giver han os en dejlig musik-oplevelse at slutte aftenen på. 

Kaffe og kage
Der er efter modeshowet mulighed for, at nyde både kaffe og kage som kan købes i baren resten af aftenen. 

Efter mad, vin og modeshow er der altså "fri leg" i de hyggelige omgivelser med dejlig musik i ørene. Om du er mest til shopping shopping shopping, så kan du bruge al din tid der. Er du til både shopping, vin og hygge, kan det kombineres som du har lyst, så det passer perfekt ind i din og dine veninders agenda for aftenen. Det er muligt at sætte sig ned og nyde musikken med sin kaffe og kage. Du kan også rejse videre i verdens vine eller fortsætte shoppingen i byens lokale butikker. Det er helt op til Jer, rammerne er der, hvor stemnings- og levende lys samt atmosfære skaber gode muligheder for kvalitetstid sammen med lige præcis dem, du er afsted med.  

    

En billet inkluderer altså både mad, 1 glas vin, et gavekort til Koksusgaard, modeshow, livemusik, vinsmagning samt mulighed for at shoppe en masse lækre varer til gode priser. Det er næsten ikke til at tro til en formidabel pris på blot kr. 299,-

    

Køber du din billet inden jul, så smider Ringkøbing Håndbold ydermere 2x gratis entré til en valgfri kamp i Januar samt en sodavand med i købet. Vis blot din billet på din telefon i indgangen.

Læs mere om aftenens program under eventet her på hjemmesiden

   

Forrige Næste

Sidste nyt