23/12-2022

1. halvdel færdigspillet og glædelig jul

RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR
til alle som følger med i Ringkøbing Håndbold

    

I morgen er det juleaften og vi vil derfor gerne ønske alle en glædelig jul og et rigtig godt nytår. Tusind TAK for alle gode stunder vi har haft i 2022 og ikke mindst den første halvdel af sæsonen, som nu er færdigspillet og ligger stille indtil start januar.
    

Vi ser tilbage på den første halvdel af sæsonen med store smil, hvor vi helt sikkert kan være tilfredse med sæsonens udbytte. Der har været nogle bump på vejen, og skærer vi dem fra, så havde det set intet mindre end fantastisk ud. Trods nogle bump, er det med store glæde, at kigge på stillingen her inden jul, hvor vi indtager en flot 9. plads blot 1 point fra slutspillet. Det giver smil på læben og en kæmpe tro på egne evner. Og det er ikke uden grund. Vi har vist, at vi kan spille rigtig godt og præsterer vi alle på top-niveau kan vi slå de fleste. Vi er også fortsat unge, hvilket selvfølgelig giver udsving i løbet af en hel sæson. De 7 point vi har fået kan ingen dog tage fra os - Så dem kan vi glæde os over hele julen, inden træningen starter op igen efter jul. 

     

     

TOP-10 lister med flere spillere repræsenteret

Det er ikke kun optur at kigge på stillingen og konkludere, at vi i løbet af første halvdel - flere gange - har haft spillere på rundens hold efter flotte hold- og individuelle præstationer. Det i sig selv er godt gået og vidner også om gode præstationer, som har været med til, at hive point hjem til kontoen.

Kigger vi på statistikkerne her efter at første halvdel, er vi også stolt repræsenteret på næsten alle TOP-10 listerne. Statistikkerne lyver sjældent og er naturligvis med til at understrege den flotte første halvdel. 

    

TOP-10 MEP
Alberte Simonsen på 6. pladsen
MEP er et udtryk for de mest effektive spillere i angrebet, hvor mål og assists giver pluspoint og brændte skud samt fejlafleveringer giver minus.  

   

TOP-10 TOPSCORER
Jane Mejlvang på 7. pladsen
Jane har scoret 61 mål indtil nu. - 1. pladsen går til Anna Gruntvig som har scoret 79 mål i alt. 

  

TOP-10 ASSISTS
Marigona Hajdari på 8. pladsen
Marigona har flot spillet sine medspillere fri og lavet mange målgivende afleveringer, hvilket sender hende på 8. pladsen over flest assists, hvor hun f.eks. kun mangler 3 assists for at nå Stine Jørgensen på en 5. plads. 

   

Mange fine bedrifter på statistikkerne, og så ved vi alle sammen godt, at der ligger langt mere bag sejre end blot statistikker. Der kunne nævnes RIGTIG mange spillere, som har spillet et flot efterår, selvom de ikke har fundet vej til TOP-10 statistikkerne. Statistikker er jo målt på få målbare parametre, hvor der på RIngkøbing Håndbold er flere spillere med kæmpe værdi på banen, på andre punkter og som helhed. 

 

GOD JUL OG GODT NYTÅR!

De bedste julehilsner fra 
Ringkøbing Håndbold

Forrige Næste

Relaterede nyheder