03/04-2023

Dynamisk Højre Back til Ringkøbing Håndbold

Frida Høgaard til Ringkøbing Håndbold 

Det er med stor glæde, at vi nu kan præsentere en dynamisk højre back og en vigtig spiller til holdkortet næste sæson. At få styr på højre back er et stort step i processen om, at kunne stille med en stærk trup til næste sæson også. Frida Høgaard kommer til Ringkøbing Håndbold fra EH Aalborg, hvor hun i denne sæson har været den helt store profil. EH Aalborg missede på alleryderste mandat den direkte oprykning til Kvindeligaen, men har stadig muligheden for at nå det, hvis de kan slå 3. pladsen og komme ud i play-off kampene mod et ligahold. Frida er en meget andeledes spiltype end Julie, så det bliver rigtig spændede og se, hvad hun kan bidrage med af nye aspekter i spillet. 

Cheftræner Jesper Holmris er yderste tilfreds med den nye signering. Han siger følgende: "Det har været et stort ønske at tilknytte en venstrehåndet højre back
til truppen og med Frida Høgaard har vi fået en absolut ønskespiller. Med hendes dynamiske spillestil, stærke kompetencer bredt i banen og gode spilforståelse kommer hun til at sætte et stort præg på holdet i den kommende sæson.

Frida har trods sin unge alder været en stor profil for EH Aalborg igennem flere sæsoner og desuden smagt lidt på den svenske liga og ikke mindst Champions League under sin korte lejeperiode hos svenske Sävehof.

Vi glæder os enormt meget til at kunne byde Frida velkommen i Ringkøbing Håndbold og ser i den grad frem til et godt samarbejde".

Frida har flere U-landsholdskampe på sit CV

Frida er 20 år og har allerede optrådt på U-landsholdet, hvor hun har været med til slutrunde for Danmark. Frida har spillet 17 U-kampe og scoret 36 mål. Frida er en venstrehåndet back, som vi har fulgt længe, så vi glæder os til at se hende i den bordeaux-trøje efter sommerferien. 

Frida selv glæder sig også til nye udfordringer med liga-bold: "Jeg glæder mig utrolig meget til at starte i klubben, til at møde alle og ikke mindst pigerne. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubben og miljøet, hvor jeg tror, at jeg vil passe rigtig fint ind. Derudover glæder jeg mig til, at tage steppet op og prøve kræfter med ligaen, hvor jeg håber, at jeg kan bidrage positivt både på og uden for banen"

   

Byd Frida Hjertelig velkommen i klubben!

   

  

Forrige Næste

Relaterede nyheder