14/05-2024

Karoline Fahlberg tilføjes til truppen

Vi henter ny bagspiller til truppen
- Karoline Fahlberg

Næste sæson bliver vi forstærket med endnu en bagspiller når Karoline Fahlberg bliver en del af truppen efter sommerferien. Karoline har i år spillet 1. division i Søndermarken, hvor hun har scoret knap 100 mål for holdet. 

 

Klar til at prøve kræfter på liganiveau
Karoline glæder sig til nye udfordringer: "Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af Ringkøbing Håndbold til den kommende sæson. Efter et par sæsoner i Søndermarken IK, 1. division, er jeg stolt af, at jeg nu har fået muligheden for at prøve mig af på liganiveau, hvilket jeg altid har haft ambitioner om. Jeg tror på, at Ringkøbing kan hjælpe mig videre i min udvikling både som håndboldspiller og menneske. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af holdet og klubben bag, og ser meget frem til at møde alle sammen".

Karoline er 24 år gammel og kommer fra Ans. Hun studerer pt til arkitekt i Århus, men har tidligere været et smut i Norge, hvor hun løb på banen for Flint. Hendes håndboldopdragelse har hun primært fået i Ans men efterfølgende også været i Bjerringbro, Viborg og Ikast. 

Cheftræner Jesper Holmris siger følgende om Karoline: "Karoline har igennem nogle sæsoner præsteret og udviklet sig rigtig fint i 1. division. Hun er nu klar til at tage næste skridt og især angrebsmæssigt har hun med sin fart og skarpe gennembrud en masse at byde ind med. Hun bliver uden tvivl et stærkt supplement til bagkæden, og vi glæder os til at få hende ind på holdet".

   

Vi glæder os til at byde Karoline velkommen i den bordeaux-familie.

    

Forrige

Relaterede nyheder