Pressemeddelelse
Truppen fuldendes med vigtig underskrift
Det er ikke hvilken som helst underskrift som nu fuldender næste års trup. Vores lokale spiller, klubrekordholder og rutineret bagspiller har forlænget sin kontrakt med 1 år mere, og der bliver derfor noteret endnu flere kampe til klubrekorden.
Jane Mejlvang er noget helt specielt for klubben og derfor er det naturligvis en stor glæde, at vi nu har forlænget kontrakten med hende. Jane går med underskriften ind i hendes 10. sæson i Ringkøbing Håndbold. En historie vi glæder os til at skrive videre på sammen med Jane. I denne sæson slog Jane klubrekorden og kom allerøverste på GO Energi Hall Of Fame, og hendes kampe tæller nu imponerende 217.
Jane er et klubikon som både på og udenfor banen har stor betydning for klubben og holdet. Den kendskab til klubben Jane har samt hendes store erfaring hun med tiden har opbygget har stor værdi på mange punkter. Jane har desværre været plaget en del af skader de sidste sæsoner, hvorfor hun har bidraget en del fra sidelinjen. Vi tror på, at hun nu kan holde sig skadesfri, så vi i en hel sæson kan få glæde af hendes kompetencer både på og udenfor banen.
Jane fortæller selv: "Jeg ser frem til at påbegynde min 10. sæson i klubben som betyder meget for mig. Truppen har kun haft få udskiftninger, og med tilgang af et par nye spændende spillere står vi med et stærkt fundament. Det giver os gode muligheder for at bygge videre på en solid sidste sæson, og udvikle vores spil endnu mere".
Det vækker selvfølgelig også glæde hos Jesper Holmris "Det er fantastisk, at det er lykkes at forlænge med Jane. Hendes betydning for holdet både på og udenfor banen er kæmpe stor. Siden hun blev topscorer i ligaen for nogle sæsoner siden, har hun desværre været hårdt ramt af skader. Vi krydser derfor alle fingre for, at den kommende sæson bliver uden skader. Det har hun virkelig fortjent".
Jane er personlig sponsoreret af Baetrr
