05/02-2023

SEJR I AJAX KØBENHAVN

SEJR I AJAX - OG KÆMPE FORLØSNING EFTER COMEBACK DE SIDSTE 10 MIN.

For jer der måske forgæves venter på Dagbladets normale referat fra kampen i Bavnehøjhallen, så vil vi da ikke snyde jer for hvordan vi oplevede kampen. Det lader ikke til at vores lokale avis og samarbejdspartner, syntes der skal dækkes fra den bedste danske række i kvindehåndbold på trods af lokal deltagelse!

Kampen var sat til at skulle afvikles allerede kl. 13.00, så vi tog tidligt afsted fra Green Sports Arena kl. 6.30 med varm kaffe på kanden. Når man kigger i tabellen, så var der ikke nogen tvivl om at kampen kunne blive tæt og spændende. Det var dog også en af de kampe, hvor vi på forhånd havde kalkuleret med mulighed for point og sæsonens første udesejr på trods af AJAX’s favoritværdighed.

Kampen blev også tæt og faktisk havde vi kun tre føringer ved 1-0 og 10-9 efter 16 min og så vigtigst af alt, straffe scoring af Jane Mejlvang til 28-27 i mod sin tidligere holdkammerat Natasja Clausen efter 59.09 min.

Skruer man tiden 9 minutter tilbage kom vi bagud med 26-22 og Jesper Holmris tager en timeout.

Han skifter Elin Thorsteinsdottir tilbage i målet og ændrer angrebsopstillingen til 7 mod 6.

Vi fik lukket af i forsvaret og vores angrebsspil gav målchancer. Emma Laursen får scoret et flot mål fra højre fløj og vi fik tilkæmpet os til 3 straffekast som Jane Mejlvang iskoldt vekslede til mål. Efter scoringen til 28-27 har AJAX bolden og tager en time out med 38 sekunder igen. AJAX spiller sig til en afslutning mellem fløj og back til sidst, men Elin Thorsteinsdottir river en vigtig redning frem og sejren er i hus.

 Jesper Holmris siger om kampen, at der var det rette fokus til sidst og for en gangs skyld får vi heldet med os, og returboldene går til os og Elin for reddet i de afgørende situationer.

Jane spillede en forrygende kamp som frk. 100 procent på straffekast, hvilket blev meget afgørende. Vi havde generelt gode scoringsprocenter og folk valgte mange rigtige beslutninger i angrebet. Færre dumme og trælse fejl.  Vi vandt kontra kampen 11-5, og de tekniske fejl var stort set samme for begge hold. Det samme var redningsprocenten, dog med et par procenter overtag til os, hvilket blev meget afgørende i en kamp, hvor vi laver et fantastisk comeback med 9 min igen og nede med 4 mål. 

En kæmpe forløsning efter nogle kampe, hvor vi har haft alle muligheder for at lukke, men ikke gjorde det. DET GJORDE VI I GÅR og det var vanvittig vigtigt. Det er tæt i vores ende af tabellen, så det giver sig selv, at det var en fed tur hjem fra Ajax med 2 point i bagagen. 

       

     

Forrige Næste

Relaterede nyheder